Søg på arkitekt

 

Stole i dialog


12-11-2009 12:00:00
 

Snedkernes Efterårsudstilling 2009


Snedkernes Efterårsudstilling 2009

 

"Trinidad" af Nanna Ditzel


"Trinidad" af Nanna Ditzel

 

Wegners Cirkelstol


Wegners Cirkelstol

 
print
Masker og buster skiftes ud med stole, når Ny Carlsberg Glyptotek i København fra d. 13. november og 2 1/2 måned frem danner rammen om Snedkernes Efterårsudstilling 2009.

En sandkasse, en stol med fleksible ben eller to stole bundet sammen af ét stykke tekstil? Dette og mere til kan man være heldig at opleve, når 35 eksperimenterende og tankevækkende nyudviklede stoletyper d. 13. november rykker ind i Ny Carlsbergs Glyptotekets antikke samling til Snedkernes Efterårsudstilling 2009.

En stol til forhandling
Med afsæt i klimadebatten og det kommende COP 15-topmøde i København bærer udstillingen titlen “Dialog – en stol til forhandling”. De udstillende møbelsnedkere og designere præsenterer her de 35 dugfriske stole, der er skabt specifikt til udstillingen, og som hver især fortolker forhandlingssituationen og inspirerer til at sætte gang i dialogen.

Det kræver sin stol
Mon Obama, Netanyahu eller Hu Jintao ville vælge den samme stol til forhandling under klimatopmødet COP15 i København? De 35 prototyper er skabt specifikt til udstillingen og behandler netop spørgsmålet om, hvorvidt et møbel bærer kommunikationens evne i sig. Kunne stolen være en sandkasse, hvor man sætter en streg i sandet? Være et imaginært springvand med stråler, der indikerer forskellige synsvinkler? Kan en stol overhovedet gøre en forskel? Bedøm selv - og ikke mindst prøv selv, for det er nemlig for en gangs skyld en udstilling, hvor man gerne må sidde på værkerne.

Lysdesigner Jesper Kongshaug har iscenesat de 35 stole i en interaktiv sanseoplevelse af lys, skygge og grafik i glyptotekets historiske, smukke sale.

Rugekasse for kendte designklassikere
Snedkernes Efterårsudstilling (SE) startede i 1981 som en privat organisation bestående af godt 72 designere og producenter, hvis formål er at danne netværk inden for området samt skabe en udstillingsplatform for eksperimenterende møbler. Gennem tiden har SE været rugekasse for fremtidige møbelklassikere. Nanna Ditzels populære Trinidad stol blev skabt i SE regi, ligesom Poul Kjærholms PK24, Mogens Kochs Foldestol og Bord, Wegners Cirkelstol og Cecilie Manz Mikado Bord blev det.

Så kom og få en forsmag på fremtidens klassikere!

Se mere på: www.glyptoteket.dk og www.se-design.dk


Skrevet af Ann Bille Simonsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk