Søg på arkitekt

 

Sov som en bjørn hele vinteren – uden at gå i hi


20-11-2007 18:01:00
 

Slut med kolde tæer om natten


Slut med kolde tæer om natten

Det anbefales at temperaturen i soveværelset holdes kølig, men den kølige luft giver let kolde tæer – og findes der noget værre, når man skal sove? På denne kolde og mørke årstid kan det være på sin plads med lidt luksus, og hvorfor ikke i sengen? I Aupings store og eksklusive sortiment finder du blandt andet en madras, der har indbygget varmeregulering, der kan varme fødder og krop separat. Med en brugervenlig fjernbetjening kan du programmere madrassen, så sengen er dejlig lun at komme i om aftenen. Madrassen, der hedder Auping Vivo Ultimate Climate, kan desuden indstilles til at give ekstra varme til fødderne natten igennem. Madrassen er den ultimative selvforkælelse i en kold tid og sikrer dig en komfortabel og sund vintersøvn uden kolde tæer, der holder dig vågen. 

 

En god seng fremmer søvnen


En god seng fremmer søvnen

 

Royal Auping Scandinavia


Royal Auping Scandinavia

 
print

Sov som en bjørn hele vinteren – uden at gå i hi
Vi behøver ikke gå i hi om vinteren, men vi bør lytte til, at kroppen har brug for mere søvn i de mørke og kolde vintermåneder. Se her, hvordan du får det bedste ud af din vintersøvn.

Det bliver koldere og mørkere. Vinteren nærmer sig, og det samme gør lysten til at gå i hi og først komme frem, når solen atter skinner varmt. Men vi er nu engang ikke bjørne og kan derfor ikke ligge i hi under dynen hele vinteren. Alligevel bør vi tage hensyn til, at vi i den mørke tid har et større søvnbehov.

Vores forfædre, der levede før opfindelsen af det elektriske lys, tilpassede livet i forhold til solens rytme. Det betød, at de i gennemsnit sov op til 12 timer i døgnet i årets mørke måneder. I dag indretter vi os ikke længere efter solen, for elektricitet har gjort det muligt at få lys døgnet rundt, så vi kan strække de vågne timer til langt efter solnedgang. Det kan være praktisk, men er ikke altid godt for krop og psyke. Overlæge og søvnspecialist Jan Ovesen fra søvnlægecentret ScanSleep forklarer:

”Uden tilstrækkelig og god kvalitetssøvn risikerer vi i værste fald depressioner og udbrændthed, hvorimod vi kan tackle det meste efter en god og uforstyrret søvn. En god søvn styrker tilmed hukommelsen og indlæringsprocessen. Under søvnen sker der i det ubevidste en informationsbearbejdning, så de problemer, man har tumlet med, ofte løser sig i løbet af natten”.

Sådan får du en god vintersøvn
Søvnen skal være en nydelse, og hvis du følger nogle enkle råd, kan du selv medvirke til at gøre den bedre, så du er fysisk og mentalt ladet op til vinteren. Som en tommelfingerregel har langt de fleste mennesker brug for 7-9 timers søvn for at fungere optimalt i hverdagen – også selvom mange synes, at de kan nøjes med mindre.

• Ha’ en seng, der passer dig i størrelsen
• Investér i en ordentlig madras, der støtter din krop lige præcis de steder, den har brug for det
• En spiralsengebund skaber den bedste ventilering af madrassen og sikrer en god hygiejne
• Vælg en god, let dyne
• Sluk alt lys så soveværelset er mørkt
• Hold en passende temperatur i soveværelset, dvs. 15-18 grader
• Forbered dig mentalt på, at du skal til at hvile og geare ned
• Undgå hård fysisk aktivitet umiddelbart inden sengetid
• Undgå større måltider samt kaffe, cola og andre stimulanser inden du går i seng
• Respekter dit ”indre ur” ved at sove nogenlunde regelmæssigt
• Husk at den bedste form for sovemedicin er et aktivt liv med masser af motion og frisk luft

En god seng fremmer søvnen
Søvnforskningsinstitutter landet over giver danskerne ekspertråd om søvn og sovevaner. Et af de vigtigste råd lyder, at man bør have en god seng, der passer til én i størrelse og madrastype. Hos Royal Auping Scandinavia, der er førende inden for elevationssenge og specialmadrasser, ved man, hvor vigtigt sengemiljøet er for en god søvn. Sengeproducenten arbejder nemlig tæt sammen med danske og internationale søvnforskningsinstitutter og bruger institutternes forskningsresultater i udviklingen af senge og madrasser.


”Forskningen viser, hvor vigtigt det er at skabe en god ramme for søvnen – en god seng fremmer ganske enkelt den gode søvn. Vi bruger forskningsresultaterne til at skabe de bedst mulige senge og madrasser og på den måde skabe forudsætningerne for en optimal søvn”, fortæller Morten Lund Petersen, direktør i Royal Auping Scandinavia, og fortsætter: ”Hos Auping arbejder vi fokuseret med individuelle indstillinger, ventilation og støtte, fordi vi ved, at det er de faktorer, der har størst indflydelse på søvnkvaliteten”.




Skrevet af Redaktionen_
E-mail: info@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk