Søg på arkitekt

 

Sofaborde med et twist


29-04-2010 13:11:00
 




 




 




 
print
Ahh… Der er intet som at læne sig tilbage i sofaen efter en lang dag. Lægge benene op og nyde en god bog, afslappende tv eller måske en film. Men hvor skal slikskålen og kaffekoppen lige stå? På sofabordet naturligvis. Det lave bord er blevet en fast del af de fleste danskeres hjem, og der findes flere varianter end nogensinde. Her er tre bud på lækre sofaborde, som ud over at give plads til en kop kaffe, også tilfører design og stil til din stue.

Guideline sofabord

Hvis du er interesseret i at få et bord, som skiller sig ud, er Guideline bordet et rigtig godt bud. Det er et helt klassisk rektangulært bord, som formmæssigt ikke gør så meget væsen af sig. Bordpladen derimod springer en i øjnene med et unikt kunstværk i flotte farver. Kunstneren Birgitte Prang er kvinden bag det smukke bord, og hvert enkelt eksemplar er nummereret og signeret. Så hvis du vil have lidt kunst ind i hjemmet på et utraditionel måde, er bordet her en mulig løsning.

Peter Boy C1

Bag det enkle navn, C1, gemmer sig et enkelt men smukt rundt bord fra designeren Peter Boy. Han startede Peter Boy Design i 1992 og har siden skabt mange møbler til både danskerne og til det internationale marked. Bordet C1 er et rundt bord med et stel af børstet stål. Bordpladen fås i flere forskellige materialer, og den findes i sort og hvid. Endnu en valgmulighed får du, når det gælder bordets højde. Det laves nemlig både i 35 og 45 cm, så du kan vælge, om du vil have et klassisk sofabord, eller et lidt lavere mere loungepræget bord.

Penthouse fra Eilersen

Bag bordet Penthouse finder man hele to store navne indenfor dansk møbelindustri. Der er nemlig tale om et samarbejde mellem virksomheden Eilersen og designeren Morten Voss. Møblet har flere funktioner og mange ”tilfældige” linjer, som skaber et sjovt og anderledes udtryk. Man kan fylde de små rum med pynteting og bøger, eller man kan have møblet stående helt bart og lade det tale for sig selv.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk