Søg på arkitekt

 

Skønne designs i bogform


25-11-2010 14:40:00
 




 




 




 
print
Julen nærmer sig med hastige skridt, og lige i hælene på decembers begyndelse kommer julegaveindkøb og frustrationerne, der til tider hører med. Alle kender nok fornemmelsen af at skulle købe julegaver til familie eller venner som i bund og grund ’har alt’ og derfor er umulige at finde en original gave til. Her kommer møbelbasen i denne uge med forslag til den perfekte gave til en design- eller møbelinteresseret bekendt; nemlig smukke bøger.

The story of eames…
I to bind fortæller Marylin Neuhart historien om Eames furniture. Et af de mest indflydelsesrige designbrands i nyere tid bliver beskrevet med smukke billeder og et væld af informationer. Der bliver kastet nyt lys over de omgivelser og betingelser, der gjorde sig gældende da Charles og Ray Eames skabte deres enestående designs, og over hvordan designprocessen udfoldede sig. Med mere end 2500 billeder, fordelt på 800 sider er der tale om et sæt bøger med nærmest uendelige informationer om hele fænomenet ’Eames’. De engelsksprogede bøger er lige dele smukke og interessante, og en oplagt gave til en designinteresseret bekendt, som fortjener at blive forkælet ekstra meget.

History of modern design
Den amerikanske kunsthistorieprofessor David Raizman er forfatteren bag bogen ’History of Modern Design’. Her bliver læseren tilbudt indsigt i det samspil, der i gennem tiden har været mellem kunst, mode, møbel- og industrielt design fra det 18. århundrede og frem til i dag. Over 432 sider illustrerer udviklingen og de forskellige perioder med masser af flotte billeder, også af dansk design. Vores egen Verner Panton er fx designeren bag de stole, der ses på bogens forside. Her er altså masser af guf for en, der er interesseret i de historiske aspekter omkring design.

Collecting design
Bogen, der vil være guld værd for enhver samler af møbler og design, hedder ’Collecting Design’ og er udgivet af Taschen. I bogen findes blandt andet forklaringer på, hvorfor det ofte er ting, der ikke umiddelbart springer i øjnene, som er de mest værdifulde, og også insider tips fra 32 internationale eksperter der giver en grundig indføring i hele designverdenen. Forfatteren bag bogen hedder Adam Lindemann og er, ud over forfatter, privat investor og desuden selv en habil design- og kunstsamler. Her får læseren så at sige tips fra hestens egen mund, så hvis du kender en med et samler-gen og lidt interesse for design, er ’Collecting Design’ en oplagt gaveide.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk