Søg på arkitekt

 

Salg af designmøbler på nettet er stabilt


11-12-2008 14:41:00
 




 

Designer Jesper Holm nyder en fremgang på 50 pct. trods krisen.


Designer Jesper Holm nyder en fremgang på 50 pct. trods krisen.

 




 
print
På trods af danskernes faldende privatforbrug er det stadig en god forretning at investere i gedigent møbeldesign – og nogle melder sågar om fremgang.

Kvalitet, funktionalitet og dansk design sælger møbler på trods af finanskrisens faldende forbrug.

IFKAs Forbrugerkøbsindeks, der er et mål for husstandenes købsplaner tre måneder frem, lå i september 2008 på 79 mod 152 i september i fjor. Dermed er de danske forbrugeres købsplaner på det laveste niveau i ti år. Det lyder slemt, men det er ikke alle segmenter, der er lige meget berørte af de dystre udsigter.

Netsalg og fremgang på 50 procent
Hos den danske møbeldesigner Jesper Holm mærker man ikke noget til forbrugernes manglende købelyst.

"Vores salg ser rigtig godt ud. Vi har faktisk haft en fremgang på 50 procent, så det er rigtig meget, især mens vores konkurrenters omsætning falder. Vi producerer og sælger møbler direkte fra egen værkstedsbutik og fra internettet. Det har vist sig at være et godt træk. Vores kunder kan lide at følge med i hele processen og at have den personlige kontakt. Typisk er det skræddersyede reolløsninger og møbler til hjemmet der investeres i," fortæller Jesper Holm, ejer af Jesper Holm of Copenhagen, ifølge Nyhedsbasen.

Kvalitet, præcision og håndværk
Jesper Holm er især kendt for sine klassiske danske reoler og møbler af eget design. Kvalitet, præcision og gedigent håndværk er det, en Jesper Holm kunde går efter.

"Vi mærker en klar efterspørgsel på kvalitet. Vi kan mærke, at vores kunder er trætte af, at betale mange penge for dyre og meget kendte mærker, men så samtidig oplever, at kvaliteten ikke følger med. Anno 2008 efterspørger kunderne produkter der giver mening, der er autentiske og har unik personlighed. Det er som om, finanskrisen har fået folk til at se sig om efter noget mere holdbart – både design- og kvalitetsmæssigt," forklarer Jesper Holm.

Hav tiltro til din gode smag
"Vores kunder tør se med deres egne øjne. De tror på deres egen smag og tør vælge selv. De læner sig ikke op ad hvad andre synes. De vil have noget andet end alle andre, noget ud over det sædvanlige," skriver han på sin hjemmeside.

Jesper Holms designs skal efter eget udsagn ikke råbe højt og vinde priser, men opfylde dagligdags behov. Designeren arbejder seriøst med design og håndværk, og det er hans mål at møblerne skal have så meget værdi, at kunderne vælger dem, selvom de måske ikke har vundet design priser og er berømte.

Godt design holder evigt
Alt bliver gennemtænkt fra yderst til inderst, materialer bliver nøje udvalgt for at sikre en lang holdbarhed. Kun de bedste træsorter, metal legeringer, lakker, olier, etc. bliver brugt. Målet er at skabe møbler der ældes med ynde og som tjener ejeren i mange år.

”Jeg sælger ikke kejserens nye klæder, men godt design, håndværk og gode materialer,” understreger designeren.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk