Søg på arkitekt

 

Rigtig pæne papirkurve


11-03-2011 08:22:00
 

Læder look


Læder look

 

Krøllet design


Krøllet design

 

Smart og funktionel


Smart og funktionel

 
print

Rigtig pæne papirkurve

Nogle gange er det de små ting i indretningen, der er afgørende for, hvordan det store billede tager sig ud. Små ting, som for eksempel papirkurven i hjørnet eller under skrivebordet, kan pynte gevaldigt på et ellers neutralt kontor. Den klassiske spand i plast eller metal-net er jo ikke det mest dekorative at placere i hjemmekontoret, som måske udgør et hjørne i soveværelset eller stuen. Men med den lidt snilde kan man sagtens finde en pæn papirkurv, der ligefrem pynter. Her er tre gode bud.

Læder look

Den her fine spand er næsten for pæn til at bruge til affald. Ikke desto mindre er den tiltænkt en skæbne som papirkurv, og det vil den også uden tvivl være velegnet til. Den fås i både brun og sort, og IKEA er stedet, hvor den kan hentes, hvis man er blevet fristet til at anskaffe sig en ny ’læder spand’. Knös, som papirkurven hedder, er lavet af plastikmaterialer, der ligner læder til forveksling, og hvis man er vild med den, fås der en række tilbehør til hjemmekontoret i samme serie.   

Krøllet design

Som regel er det hovedsageligt krøllet papir, der ender i papirkurven. Det har den danske designer John Brauer haft i tankerne, da han designede den meget anderledes papirkurv Bin Bin. Her er tale om en krøllet spand, som på trods af det helt enkle design uden tvivl vil tiltrække sig opmærksomhed. Den vil fungere perfekt som et kreativt indslag i et ellers ordinært kontormiljø. Mange steder i verden har Brauers papirkurv fået stor opmærksomhed, og Bin Bin er blevet belønnet med den japanske designpris Good Design Award, den har fået en Red Dot Award og er desuden udstillet på Museum of Modern Art i New York. Sejt! 

Smart og funktionel

Når man sidder og arbejder, kan det være nødvendigt med en lille bid mad ind i mellem. Fx et æble. Men - hvis man er godt i gang, er det irriterende at skulle rejse sig og gå i køkkenet og smide æblet i skraldespanden. For papirkurven ved skrivebordet er nu en gang beregnet til papir og ikke et klistret æbleskrog. Den situation kan man undgå, hvis man er den heldige ejer af en SL17 Basketbin som er produceret af tyske Konstantin Slawinski. Her er nemlig indsat en lille beholder øverst i papirkurven, som kan bruges til de ting, der ikke skal ned og ligge og rode sammen med papiret. Denne papirkurv blev sidste år belønnet med en Red dot Award, og det kan man jo godt forstå.



Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk