Søg på arkitekt

 

Piet Hein vasen i ny forklædning


22-04-2010 14:17:00
 




 




 
print
Sneen er smeltet, og solen titter mere og mere frem på himlen. Foråret betyder flere og mere funklende farver ude i naturen, men hvorfor ikke også få lidt forårsstemning indenfor. Det kan gøres på mange måder, for eksempel med afskårne blomster. Blomsterne skal have noget at stå i, og her er endnu en oplagt mulighed for at sætte trumf på forårsfarverne og samtidig få klassisk dansk design ind i hjemmet.

Manden med ellipsen
Piet Hein (1906-1996) var lidt af en multikunstner. Han beskæftigede sig med både prosa, lyrik, kunst og design. Han er i dag mest kendt for sin superellipse og sine gruk – små vers og rim med en poetisk eller vittig pointe. Når man læser Piet Heins små digte, får man fornemmelsen af en mand, der bare ikke kunne lade være, som måtte ud med sine tanker og ideer. Det samme gør sig gældende, når man ser på hans superellipse. Den kom til verden, da han fik til opgave at planlægge et torv i Stockholms centrum. Her kom spørgsmålet om hvilken geometrisk form, imellem et rektangel og en ellipse, der er den smukkeste, op til overvejelse. Resultatet blev superellipsen, som siden er blevet anvendt til alt lige fra saltbøsser til bordplader.

Både klare og klassiske farver
En af de smukke ting, der er kommet ud af superellipsen, er Piet Hein vasen. Det er en tilgængelig måde at få superellipsen ind i sit hjem, og nu kan den endda tilføre fantastiske farver oveni. Vasen laves både i helt klassiske farver som klar, sort og hvid. Lige nu er det dog forårsfarverne, der springer i øjnene, og Piet Hein vasen står ude i butikkerne og funkler i klar grøn, solgul og orange og vil være en oplagt mulighed, hvis du trænger til lidt farver og noget smukt at kigge på. Ikke bare udenfor i naturen, men også inde i din egen stue.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk