Søg på arkitekt

 

Personlig udsmykning af rummet


02-07-2010 09:22:00
 




 




 




 
print
Personlig udsmykning af rummet

Nogen kan lide enkle rene hvide vægge, mens andre vil gerne have lidt mere liv ind i rummene. Der findes mange måder, hvorpå man kan udsmykke sin bolig – både de helt små udsmykningsdetaljer og så de mere drastiske. Man kan også bare vælge at male én af sine vægge i en anden farve, eller man kan sågar male sit gulv, hvilket i mange tilfælde giver en flot og speciel effekt. Mulighederne er utallige, og vi ser her nærmere på nogle af de lidt anderledes løsninger, som for eksempel fototapet og anden vægudsmykning.

Den markante løsning


Hvis man virkelig vil give rummet et ekstra touch, kan man vælge at tapetsere en hel væg med et specielt fototapet. Fototapet er blevet moderne og kan fås i alle mulige afskygninger. For eksempel kan man bringe naturen ind i stuen med et motiv af en skov eller eng, eller man kan gøre rummet urbant ved hjælp af et tapet med print af storbyens tage. Egentlig er idéen om fototapet på væggen ikke et nyt påfund, men det var meget populært i 1970’erne.

Alt kan lade sig gøre

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen for motivet på tapetet, og det er derfor muligt at matche et tapet til enhver stil – det er endda muligt at få trykt egne billeder på tapetet. Tapetet kan give personlighed og stemning i rummet. Fototapetet er både kitsch og retro, og det er nemt at udskifte eller male over, hvis man bliver træt af det. Det er i det hele taget igen blevet populært at tapetsere væggene i stedet for at male, og der findes rigtig mange variationer af tapet.

Wallstickers


En anden løsning er små stykker grafiske print, der kan klistres på væggene. Enten er de fremstillet i plast, gummi eller papir. Det er en nem og enkel måde at skabe variation i hjemmet på. Blik er et design-koncept, som har specialiseret sig i den slags vægudsmykning. Blik fås i et væld af farver, mønstre, temaer og størrelser, blandt andet med design af den amerikanske popkunstner Keith Haring og af de verdenskendte designere Charles og Ray Eames. Wallstickers er ligeledes forstørrede klistermærker, skabt til at klistre på væggen. De kan sættes på og tages af igen lige så meget, man ønsker. Klistermærkerne kan give væggen et flot grafisk look og skabe netop den stemning, man ønsker i rummet.


Skrevet af Christina Faaborg Jensen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk