Søg på arkitekt

 

Pas på plagiater og piratkopier


26-09-2008 15:47:00
 

Corona-stolen hører til blandt de mest populære designmøbler i Danmark.


Corona-stolen hører til blandt de mest populære designmøbler i Danmark.

 

Også Ægget er uhyre populært - og det tiltrækker kopisterne.


Også Ægget er uhyre populært - og det tiltrækker kopisterne.

 

Wegners berømte Y-stol hører også til på Top 5-listen over landets mest kopierede møbler.


Wegners berømte Y-stol hører også til på Top 5-listen over landets mest kopierede møbler.

 

Svanen er en smuk og populær stol - men pas på kopierne!


Svanen er en smuk og populær stol - men pas på kopierne!

 
print

Vi kender alle sammen fornemmelsen; de ligner originalerne og koster det halve, og synes umiddelbart som en billig og let vej til dine drømmes designmøbel – men pas nu på, for det er faktisk ulovligt!

Danske designmøbelvirksomheder presses på økonomien af piratkopier. Det skyldes både mistet omsætning til pirat-producenterne og de stadigt stigende udgifter til beskyttelse mod og bekæmpelse af piratkopierne. Alene sidste år beslaglagde SKAT 16 containere med ulovlige kopimøbler i Danmark.

Mistænkelige websites indberettes
Langt hovedparten af den ulovlige trafik med kopimøbler foregår via internettet. Derfor har Foreningen Dansk Møbelindustri etableret en særlig overvågningsordning, hvortil foreningens medlemmer kan indberette hjemmesider, der er under mistanke for at markedsføre piratkopier af danske designmøbler.
Når overvågningen opfanger et muligt plagiat, går der besked til den møbelvirksomhed, hvis rettigheder trues, og medlemsvirksomheden kan derefter vælge at forfølge sagen. Det oplyser møbel+Interiør Brancheforeningen.

Først og fremmest skelnes der mellem plagiater og deciderede piratkopier. Mens plagiater er bevidste, men ikke målfaste efterligninger, er piratkopien den nøjagtige reproduktion af et ophavsretsligt beskyttet værk, hvor formålet med efterligningen er, at forbrugeren skal tro at det er et originalprodukt.

Plagiater og kopier er forbudte
Erhvervsmæssig produktion, import, indkøb eller handel med BÅDE plagiater og piratkopierede produkter er ulovligt. Virksomheder, der fremstiller, lader fremstille og/eller sælger plagiater og piratkopierede produkter risikerer at blive straffet og lide betydelige økonomiske tab. Ikke mindst, så mister forbrugerne tilliden til dem og deres produkter.

For hør her: Møbeldesign er beskyttet af designloven og ophavsretsloven. Overtrædelse af loven kan medføre bødestraf, og ved skærpende omstændigheder risikerer man fængsel. Ved grove overtrædelser af ophavsretsloven - herunder ulovlig import - er straffen op til seks års fængsel.

Og forskellen mellem at kopiere et produkt og blot at være inspireret af det er hårfin og sommetider vanskelig at afgøre. Således kører Republic of Fritz Hansen årligt omtrent 100 retssager, hvor det afgøres, om der er tale om en efterligning. Viser det sig at være tilfældet, skal produktionen stoppes.

Find fem fejl:

Er varen for billig, er der sikkert tale om en kopi.

Undersøg detaljer såsom samlinger og konstruktion. Det er ofte her, kopisterne vælger at gå på kompromis, og det, der gør kopien til et møbel med ringe holdbarhed.

Se varen før du køber den. Der kan være en vis risiko forbundet med køb på internettet, med mindre du har tillid til sælger, idet man oftest ikke ser møblet før købet.

Vær opmærksom på logoer og lignende. Eksempelvis er alle Arne Jacobsen-produktioner såsom Syveren og Ægget altid forsynet med et Fritz Hansen-mærke og et stelnummer.

Hvis du vil være helt sikker på et møbels originalitet, så køb det hos en forhandler, som er godkendt af producenten.

Facts om kopier vs. originaler:

Der er altid sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kan bare ikke lade sig gøre at købe en møbelklassiker til Ikea-pris.

I Danmark er det ulovligt at kopiere og sælge kopier i 70 år efter designerens død.

Kopisterne risikerer både erstatningskrav og fængselsstraf.

Producenterne har brug for indtægterne fra de gamle klassikere for at kunne satse på nye designere og udvikle fremtidens klassikere.

Køber du en kopi, risikerer du at stoffet er grimt og i en dårlig kvalitet, at syningerne er skæve og at stellet er dårligt, grimt og sjusket fremstillet.

De fem mest kopierede danske møbler:

•   Syveren af Arne Jacobsen. Producent: Fritz Hansen
•   Ægget af Arne Jacobsen. Producent: Fritz Hansen
•   Svanen af Arne Jacobsen. Producent: Fritz Hansen
•   Corona af Poul M. Volther. Producent: Erik Jørgensen
•   Y-stolen af H. J. Wegner. Producent: Carl Hansen & Søn

De viste stole i denne artikel er alle originale modeller.

Kilder: www.faengslendedesign.dk mv.




Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk