Søg på arkitekt

 

Optakt til Design Awards 2008


29-08-2008 10:50:00
 

Nomineret design, 2008


Nomineret design, 2008

 

Nomineret design, 2008


Nomineret design, 2008

 

Nomineret design, 2008


Nomineret design, 2008

 
print
Den 4 september kåres de bedste inden for dansk og udenlandsk design, når Bolig Magasinet uddeler Design Awards 2008 – danskernes egen favorit-designer får også en pris.

Bolig Magasinet hylder for andet år i træk de allerbedste inden for design, arkitektur og indretning ved et stort awardshow i Kunsthal Charlottenborg den 4. september 2008. Her dyster 50 danske og 5 udenlandske designnavne og producenter om 10 forskellige priser. Blandt andet kåres bedste upcoming, bedste designer, bedste arkitekt/tegnestue og bedste butik.

”På Bolig Magasinet vil vi gerne vise vores begejstring for de fantastiske og nytænkende designere, som myldrer frem på den danske designscene. De har nemlig æren for, at en stol ikke bare er noget, du sidder på, men også er et møbel, som pirrer, forundrer og gør vores hjem endnu smukkere og mere spændende at leve i. Derfor uddeler vi igen i år Design Awards, hvor vi og danskerne kårer de bedste designere, producenter, boligbutikker og arkitekter,” fortæller Louise Lehrmann, chefredaktør for Bolig Magasinet.

I ni af kategorierne vælger et dommerpanel af kendte designnavne og prominente kulturpersoner som Kulturminister Brian Mikkelsen og Direktør for Dansk Design Center, Christian Scherfig, en vinder. Den sidste kategori er dog danskernes helt egen. Her har læserne selv stemt på deres egen designfavorit. Blandt de nominerede er navne som Ole Jensen, Louise Campbell, Malene Helbak og Christian Flindt.

”Dansk design er på mange måder kendetegnet ved at være både smukt, inspirerende og funktionelt. Når vi giver danskerne ordet er det selvfølgelig også i erkendelse af, at godt design også er brugbart design i indretningen derhjemme,” siger Louise Lehrmann.

Hun tilføjer, at man samtidig gerne vil give de nye navne på designscenen et skulderklap – derfor følger der også en check på 10.000 kr. med til den bedste upcoming designer.

Har du lyst til at opleve de spændende design- og indretningsprojekter helt tæt på, skal du tage et smut forbi Normann Copenhagen fra den 5. til og med den 7. Her udstiller Bolig Magasinet nemlig vinderne af Design Awards september som en del af Copenhagen Furniture Festival, og der er fri entré. Du kan også se udstillingen i Dansk Design Center fra den 9. til 22. september.

”Vi glæder os til at vise publikum cremen af dansk design – der vil uden tvivl være masser af gode ideer og inspiration - og så kan du blive rigtig klog på de designernes kreative processer,” siger Louise Lehrmann.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk