Søg på arkitekt

 

Nyt: garderobeopbevaring fra Montana


12-05-2011 15:06:00
 




 




 




 
print
Den anerkendte reolproducent Montana lancerer et nyt koncept, der bryder med den gængse idé om garderoben som et funktionelt rum eller skab til opbevaring af familiens tøj og sko. Montana Wardrobe er et modulopbygget system, som grundet sin fleksibilitet giver mulighed for at opbygge et personligt møbel, som tilfører garderoben både æstetisk og funktionel værdi.

Fleksible moduler
Montana A/S blev grundlagt af Peter J. Lassen i 1982. Virksomheden producerer og markedsfører den populære Montana reol, men også borde og stole til både moderne kontormiljøer og private. Montana reolsystemet er designet af Peter J. Lassen, mens andre store navne som Arne Jacobsen, Verner Panton, Andreas Hansen og Joakim Lassen står bag bord- og stoleserierne. De fleksible moduler og den brede farvepalet er medvirkende årsag til Montanas store popularitet, og disse egenskaber er da også integreret i det nye Montana Wardrobe, som giver frihed til at udtrykke sin egen stil – nu også i garderoben.

Pladsbesparende
Montane Wardrobe omfatter fem forskellige moduler, der kan kombineres efter behov, så garderobeopbevaringen kun optager netop den plads, der er nødvendig. På den måde skal garderoben ikke nødvendigvis optage en hel væg, men i stedet giver modulerne frihed til at indrette rummet ud fra egen personlige stil. Modulerne kan stilles på sokkel, monteres på hjul eller hænges op på væggen, så kombinationsmulighederne er mange – sæt for eksempel hjul under modulerne, hvis garderoben skal være mobil, eller hæng modulerne op for at skabe et mere let og luftigt udtryk i rummet.

Et væld af muligheder
Skabene i Montane Wardrobe konceptet kan indrettes med forskellige komponenter, der med velforarbejdede tilbehørsdetaljer som læderinteriør, vasketøjskurv og skræddersyede rumdelere hjælper med at holde orden og skabe overblik over familiens tøj og sko. Montana Wardrobe udbydes i Montanas fulde farvepalet, så hvis garderoben trænger til et farvepift, er der heldigvis rig mulighed for at vælge modulerne i lige netop den personlige yndlingsfarve, som passer til hjemmets øvrige indretning…


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk