Søg på arkitekt

 

Nye standarder for online kunstkøb


17-08-2007 14:53:00
 




Kunstnerne Anne Møller Sørensen og Pernille Mai Brylle
 




 




 




 
print
God kunst skal være for alle, og skal kunne købes på nettet og tilpasses i størrelse efter behov. Derfor lancerer århusiansk designbureau en webshop med grafisk kunst, printet på kvalitetslærreder og i de dimensioner, kunden ønsker. Det er et opgør med såvel kunstsnobberiet som med standardiserede plakatkopier

Hvem sagde, at god kunst er forbeholdt ”dem, der virkelig har råd”, og at alle andre er henvist til grove kopier og dårlig smag i plakatform ? Et stykke papir, limet på krydsfiner, indrammet i børstet alu og ophængt som et plaster på såret… Vorherre bevares! Hvem sagde, at man ikke finder cremen på nettet, at man da ikke køber kunst online? Det er løgn, for det kan man, det gør man og det bør man.
Sådan lyder det klare statement fra det århusianske design-makkerpar, Anétmai, som nu har aflivet en myte og desuden klasket to fluer med ét smæk. Og hvilke fluer! Netfluen og kvalitetsfluen.

Bomber af energi på lærred
God kunst kan, skal og bør nemlig sælges på nettet. Bag Anétmai står de to grafiske designere Anne Møller Sørensen og Pernille Mai Brylle, der udover det daglige arbejde som indehavere af designbureauet af samme navn, sælger grafisk collagekunst på nettet.
Ikke en hvilken som helst form for kunst, bevares, for både motiver og materialer er nytænkning. Det er bomber af energi, der skabes som grafisk design på computeren og printes i specialfremstillede farver på kvalitetslærreder og opspændes på blændramme. Billedstørrelsen varierer fra 45x45 cm til 120x150, og en vigtig del af konceptet er, at man på webshoppen selv definerer både størrelse og motiv. Alt kan modelleres, så det passer ind hvor som helst.
»For os handler det først og fremmest om at lave fed kunst, også til folk, der ikke har råd til at betale en formue for det. Vi synes det er vigtigt at der findes alternativer til en plakat i en ramme, og i vores webshop surfer man rundt og udvælger sig motiver og størrelse på lærredet, bestiller og får det tilsendt med posten – uanset hvor man bor,« fortæller Anne Møller Sørensen om det nye Anétmai-koncept. Billederne koster fra 785 kr. til 2.950 kr. for de største.

Sjæl, personlighed, dynamik og liv
Inspirationen til de mange værker kommer alle vegne fra. Fra rejser til Barcelona, Berlin, London, Vestjylland, Thailand, Los Angeles og Mexico.
»Det kunstneriske udbytte af et tilfældigt besøg på en udsyret club i indre L.A. eller et kig dybt ind i Berlins mystiske bohememiljø er uvurderligt, men kan også komme fra en eftermiddag på Skanderborg Festival eller et pitstop i Søndervig ved Vesterhavet, hvor en særlig god fiskefrikadelle sætter en klokke i gang,« forklarer Pernille Mai Brylle.
Tilsammen danner indtrykkene motiver i international klasse, en på alle måder utraditionel tilgang til et fag, som handler om at skabe sjæl, personlighed, dynamik og liv på en væg, i et rum og således i hele beskuerens bevidsthed.

Med pornografien som blind passager
Men det overrasker ikke, for selv begyndelsen var temmelig utraditionel.
»Vi sad på et seks kvadratmeter lille baggårdskontor med udsigt til afskallede mure med pigtråd og livet omkring Nørre Allés skumle værtshuse. Overalt på gulvet flød det med de allermest groteske pornoblade og andre skæve magasiner, og det var en situation, som førte os ind i en osteklokke af massiv intensitet,« fortæller Anne Møller Sørensen om den tilstand, der for alvor sparkede gang i vandfaldet af ideer. Med en anstrøg af pornografi som blind passager er det rå, det ucensurerede og fantasifulde overalt det drive, der farer henover billederne.
»Og siden den dag er det noget, der har fulgt os på vores inspirationsrejser rundt om i verden: Det er altid de mærkeligste magasiner, der kommer med hjem i kufferten. Dem, der er tilstrækkelig vulgære og langt ude til at kunne få os til at flække af grin og blive den muse, der fremkalder kunst i alle mulige afskygninger.«
Anétmai’s kunst er et sammensat univers; brudstykker af livet på kanten og i tusmørket, hvor fantasifulde rejser ind i eventyret accelerer i takt med farveeksplosionerne på lærredet. Det er øjebliksbilleder fra virkeligheden, fortalt i stærke tryk på lærred – med klare nuancer og tro mod tanken om det upæne og det ufashionable.

Se mere på http://shop.anetmai.com


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk