Søg på arkitekt

 

Månedens designer vinder Finn Juhl Prisen


13-05-2009 13:17:00
 




 




 
print
Hans Sandgren Jakobsen, som er maj måneds designer på moebelbasen, har i denne uge modtaget Finn Juhls Arkitekturpris på 150.000 kroner. Prisen uddeles i år for syvende gang.

Hans Sandgren Jakobsen har i årenes løb modtaget talrige priser for sit arbejde, og tirsdag den 12. maj 2009 kunne den 45-årige møbelsnedker og designer føje endnu en hædersbevisning til sit CV.

Her modtog han nemlig den prestigefulde Finn Juhls Arkitekturpris, hvilket naturligt nok vækker stor glæde på Grenå Havn, hvor designeren har sit studie.

Luft og arbejdsro
"Jeg er meget stolt over tildelingen. Især fordi det er en pris, der ikke kan søges, men som udelukkende tildeles kunstnere, der fanger juryens opmærksomhed. Jeg er glad for at få priser - det bliver man aldrig træt af," siger Hans Sandgren Jakobsen ifølge wood-supply.dk.

Udover at være et anerkendende skulderklap er prisens kontantbeløb på 150.000 kroner med til at skabe luft og arbejdsro.

"Designprocesser kan være lange, og der vil altid være ’skæverter’ undervejs. En sådan arbejdsform er ofte svær at forene med det kommercielle, men med Finn Juhl-prisen får vi lidt ro til at arbejde videre med nogle af de idéer, vi har liggende," forklarer Hans Sandgren Jakobsen.

Om Finn Juhls Arkitekturpris
Wilhelm Hansen Fonden har siden 2003 årligt uddelt Finn Juhl Prisen til en arkitekt, producent, skribent eller lignende, der har gjort en særlig indsats inden for møbelarkitektur, fortrinsvist stole.

Prisen på 150.000 kroner er indstiftet af Hanne Wilhelm Hansen, der på denne møde ønskede at hædre sin mand Finn Juhls indsats som arkitekt, der fra 1940’erne bragte fornyelse til dansk møbelkunst og vakte stor international anerkendelse.

Kilde: www.wood-supply.dk

Hans Sandgren Jakobsen er Månedens Designer på moebelbasen. Klik her og læs artiklen!


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk