Søg på arkitekt

 

Lysere tider


21-05-2010 09:14:00
 




 




 




 
print
Lysere tider

Vejret begynder forhåbentlig snart at tage form af sol og sommer, og de mørke timer er efterhånden på sit laveste i løbet af året. Det til trods, har vi stadig brug for vores elektrisk lys indendørs. Det er en indretningsmæssig fornøjelse, eller udfordring alt efter hvordan man ser på det, at vælge de rette lamper til hjemmet. Det kan fungere rigtig godt med lamper, der er opsigtsvækkende og skaber en helt særlig stemning eller lamper, som bare tiltrækker opmærksomhed. Nogle gange passer det dog bedre til rummets helhed, hvis man vælger en belysning, der ikke er for prangende. Her giver møbelbasen tre bud på loftslamper som er smukke, men som ikke stjæler opmærksomheden fra rummets øvrige indretning.

Bulb pendel

En enkel og feminin pendel med en smukt formgivet glasskærm. Det er præcis, hvad man får, hvis man falder for og investerer i Bulb pendellen fra år 2000. Designeren bag hedder Sofie Refer, og hun har designet lampen til virksomheden Unique. Den sårbare pære, som ses igennem lampens skærm, giver et klart lys, mens den mundblæste glasskærm er med til at give det afrundede og romantiske look. Sofie Refer har opnået international anerkendelse for lampens design, og det forstår man jo godt, når man ser nærmere på den skrøbelige, men smukke pendel.

Mhy fra Muuto


Et andet bud på en pendel, der er enkel, men stadig har et interessant design, er Mhy Pendant Lamp fra det danske firma Muuto. Muuto er kendt for sine skæve og innovative produkter og lampen her, skabt af Norway Says, er ingen undtagelse. Selv om den er enkel og ikke har så mange dikkedarer, er det en lampe, der pynter og ikke bare falder helt i med tapetet. Den er inspireret af tegneserier og anden børnelitteratur, og det hænger jo rigtig godt sammen, når man ser på lampens afrundede former og fine farver.

Louis Poulsen glas pendel

En af dansk lampedesigns helt store kanoner, Louis Poulsen, har både tegnet kendte signaturlamper, men også nogle mere diskrete og enkle af slagsen. En af dem er hans Toldbod Glas Pendel, som er en helt enkel lampe med et klassisk udtryk. Skærmen består af trelags mundblæst glas, og dirigerer hovedparten af lyset nedad, hvilket giver fokus på lampens form og silhuet.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk