Søg på arkitekt

 

Liv og glade dage i Bella Center


19-12-2008 11:43:00
 




 




 




 
print

Design- og brugskunstmessen CPHome i Bella Center puster nyt liv i de recessionsramte tider med teamet Happy Days, som indbyder til fest og farver i en ellers lidt mørk og farveløs januar måned.

Snakken om finanskrisen har for længst sat sig fast hos de fleste, og derfor er der uden tvivl brug for at puste lidt liv i disse recessionsramte tider.

Det sørger design- og brugskunstmessen CPHome (Copenhagen Present Home) for i Bella Center fra den 4. – 6. januar med det dynamiske og glade tema; Happy Days!

Sjove og farverige tider
Happy Days kan allerede opleves ved indgangspartiet, som er 50’er inspireret med et touch af asiatisk tema, der viser alle de glade farver, der leder tankerne hen på sjove og farverige tider.

Fagmessen CPHome starter meget tidligt denne gang, mens vi stadig er lidt omtågede af champagnen og har nytårsaften på nethinden.

Dog er der garanti for, at messen vil være et sandt festfyrværkeri af farver og ideer til at få Happy Days ind i sit hjem, når der skal indrettes.

Og trods de dårlige tider er der ingen frygt for, at CPHome bliver fravalgt:

”Det er da helt klart, at det er mere op ad bakke end tidligere, og messen er da heller ikke vokset, men vi har tidligere overlevet på, at når der ikke er råd til en ny bolig, så er der trods alt råd til at ”shine” det gamle hus op med nyt interiør,” siger projektleder Hanne Fritsböger Rau.

Massiv markedsføring
”Samtidig er det vigtigt, at udstillerne ikke skruer ned for blusset nu - det er netop nu, de skal markedsføre sig. Hvis der bliver færre kunder at slås om, så gælder det om at være til stede, når de er til stede,” nævner Hanne Fritsböger Rau.

CPHome henvender sig til kunder i Skandinavien. Messen foregår i Bella Center nær metroen, Københavns Lufthavn, Øresundsbroen og motorvejsnettet, og det letter adgangen til messen.

Indikation på årets hits
CPHome er årets første forårsmesse med det formål at give de besøgende mulighed for at disponere i god tid til foråret og Påsken.

Samtidig får udstillerne mulighed for at få en tidlig indikation på, hvilke produkter der bliver hits til foråret.

Læs mere på www.cphome.dk




Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk