Søg på arkitekt

 

Kulsorte klassikere fra Fredericia Furniture


08-10-2009 09:04:00
 

Den Spanske Stol


Den Spanske Stol

 

Jagtstolen


Jagtstolen

 
print
Sidste år lancerede Frederica Furniture et udvalg af Børge Mogensens verdenskendte møbeldesign i lyse, hvide farver, men i år er det blevet tid til at invitere de sorte elementer ind i boligindretningen. Derfor præsenterer Fredericia Furniture nu en kollektion af designerens populære møbler fremstillet i sortlakeret egetræ og smukt sort læderpolster.

Fra Tremmesofa til Øreklapstol
Kollektionen byder på stilfulde, sort-i-sort udgaver af den legendariske Tremmesofa, Den Spanske Stol, Kúpesofaen samt Jagtstolen, som er et af Børge Mogensens mere særprægede design. Også Øreklapstolen med dertilhørende skammel og matchende sofaer har fået nye sorte klæder. Denne anerkendte møbelgruppe er Mogensens videre bearbejdning af sin læremester Kaare Klints sofadesign fra 1920’erne. Sofaerne designede han i 1962 til sit private hjem, mens Øreklapstolen med skammel er tegnet i 1963. De udvalgte møbler i Fredericia Furnitures nye kollektion er alle tegnet i perioden fra 1945 til 1970, med Tremmesofaen som det første og i dag mest populære af Mogensens møbler.

Dansk kulturarv med moderne tvist
Børge Mogensen var en idémager uden sammenligning. Idéerne kom til ham døgnet rundt, og det resulterede i, at flere af de store klassikere blev skitseret på tilfældige underlag som tændstikæsker, servietter, kuverter eller hvad han ellers havde ved hånden. Jagten på inspiration ville ingen ende tage, og Mogensen søgte altid at skabe møbler med en tidløs æstetik og en bred appel.

Børge Mogensens klassikere produceret i sortlakeret eg og sort læder har fået et moderne tvist, som passer ind i den moderne boligindretning. Med Fredericia Furnitures nye sorte kollektion er der således lagt op til, at et stykke dansk kulturarv også kan ende i yngre genrationers super moderne hjem.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk