Søg på arkitekt

 

Klassiske designerlamper


15-04-2010 13:37:00
 




 




 




 




 
print
Alle hjem har brug for belysning, så lamper er ikke til at komme udenom. Der findes så mange på markedet, at det kan være helt overvældende at skulle vælge. For at gøre det lidt lettere, kan man jo skele til nogle af dansk designs helt store klassikere, og på den måde både tilføre sit hjem lys og stil på en gang. Møbelbasen kommer her med en kort beskrivelse af tre af dansk designs største lampesucceser.

The Pendant
Hans J. Wegners hejsependel, The Pendant, kom til verden i 1962, og er siden blevet til en rigtig klassiker. The Pendant er både praktisk og en fryd for øjet. Den er elegant og let i sit udtryk, men samtidig robust fordi den er udført i aluminium. Wegners lampe er i sagens natur en større investering end så mange andre loftslamper, men godt håndværk og klassisk dansk design går her hånd i hånd. Hvilket også er grunden til at The Pendant stadig er så populær, som den er i dag, 48 år efter at den så dagens lys første gang.

PH5 lampen
Den klassiske PH lampe, PH 5, har for længst opnået status som et dansk designikon. Den hænger i mange hjem både i Danmark og rundt omkring i verden, og den er ikke til at tage fejl af. Man kender en ægte klassiker, når man ser den. Louis Poulsen Lighting og Poul Henningsen er to brands, som er tæt forbundne, og det har bidraget positivt til PH lampens udbredelse. I dag er PH’s produkter da også en integreret del af Louis Poulsen Lightings identitet.

Globen
Globen minder på mange måder om en stor sæbeboble, som svæver oppe under loftet. Designet er luftigt, anderledes og funky på den helt rigtige retro-måde. Verner Panton designede lampen i 1969, og Globen har for længst skrevet sig ind i historien som et belysningsikon af de helt store. Hver Verner Panton Globe er udstedt med et unikt nummer og medfølgende Verner Panton ægthedscertifikat, hvilket giver den sjove lampe et ekstra touch af noget eksklusivt.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk