Søg på arkitekt

 

Inspirerende design fra ARTEK


01-10-2010 08:33:00
 




 




 




 
print
Inspirerende design fra ARTEK

Roomstore er en af de forhandlere der har taget allerbedst imod den nye kollektion fra ARTEK. Faktisk er Roomstore i sensommeren blevet ene-importør på ARTEK i Danmark, og som noget nyt, har de valgt, at føre hele virksomhedens sortiment af møbler og belysning. ARTEK blev grundlagt i 1935 af 4 unge idealister; Alvar og Aino Aalto, Marie Gcllichsen og Niels-Gustav Hahl. I dag er ARTEK kendt, som et meget innovativt firma, der i høj grad bidrager til moderne design, baseret på Alvar Aalto´s arv af fantastiske designs. De mest populære ARTEK produkter fås lige nu i en ny og praktisk "CARRY AWAY" box med håndtag. På den måde er det ingen sag at få sit køb med hjem. Serien indeholder moderne klassikere samt helt nye produkter, og fås i fire lakerede farver; sort, hvis, rød og grå. Et enkelt af de stilrene men finurlige møbler fra ARTEK kan let pifte boligindretningen op, og takket være Roomstore fås de fine designs i Danmark. Tre af de bedste designs fra ARTEK vises her som inspiration til det næste boligopkvikkende indkøb.

Kanto

Den enkle men alligevel opsigtsvækkende Kanto er en bærbar hylde om man så må sige. Et stykke presset og bukket birkefiner danner en åben kasse, og et lille hul udgør et håndtag. Kanto passer perfekt som opbevaring til en stak magasiner, men også en lille brændestabel ligger lige som det skal på den sjove hylde. Hvis den traditionelle brændekurv trænger til en udskiftning, er Kanto altså et godt bud på en moderne løsning, der med garanti vil få hjemmets gæster til at smile og stille spørgsmål.

Clothes Tree

En stumtjener. Så enkelt kan det siges. Og dog. For det fine tøj-træ er et meget elegant et af sin slags, og de afrundede grene på den høje stamme er udført på en måde, der giver et luftigt look. Fordi knagerne er placeret asymmetrisk og fordi de peger skråt opad og har forskellige længder, minder stumtjeneren meget om et virkeligt træ. Dog uden at blive for naturligt og tilfældigt i sit udtryk. Så hvis man har brug for ekstra opbevaringsplads i soveværelset, eller i entreen, er ARTEKs Clothes Tree et elegant løsningsforslag.

High Chair K65

Den høje stol fra ARTEK ligner mest af alt en helt almindelig skammel, tilført et lavt ryglæn. Det er dog gjort på en sådan måde, at stolen som helhed fremstår helstøbt og gennemtænkt. Fire af de skønne høje stole kan give et luftigt og anderledes look omkring et højt spisebord. Stolen kan også sagtens bruges alene ved en disk i køkkenet, som et godt sted at holde kokken med selskab.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk