Søg på arkitekt

 

Indret med gardiner


20-04-2011 13:31:00
 

Indret med gardiner


Indret med gardiner

 

Ovenlysgardiner med spræl i


Ovenlysgardiner med spræl i

 

Et praktisk, men opfriskende valg


Et praktisk, men opfriskende valg

 
print
Indret med gardiner

Solen skinner, dagene bliver længere og blomsterne titter frem – et sikkert tegn på, at foråret er på vej, og sammen med det lunere vejr kommer ofte en snigende lyst til at forårsrengøre, flytte rundt og måske endda give nyt liv til den nuværende indretning af boligen. Nye gardiner er en enkel og effektfuld måde at pifte boligen op på, og med VELUX Danmarks store sortiment af gardiner i sprudlende forårsnuancer, er der nok at vælge imellem, når boligen skal gøres forårsklar.

Ovenlysgardiner med spræl i


Bor man i et hus med ovenlysvinduer, kan det være rart i perioder at skærme af for den ellers velkomne forårssol. VELUX Danmark har et bredt udvalg i gardiner til ovenlys i sprudlende farver, alt fra pink, limegrøn og solgul til blå, hvid, sand og lignende mere afdæmpede nuancer. Er man til mere spræl i hverdagen, kan man også vælge et af de mere opsigtsvækkende mønsterdesigns, som bidrager til skabe personlighed i et ellers stilsikkert og minimalistisk hjem – og når gardinerne sidder i ovenlysvinduet, stjæler de ikke opmærksomheden fra de øvrige elementer i indretningen.

Mørklægning i farver


Har man forelsket sig i de sprælske gardindesigns, er der rig mulighed for at træffe et farverigt valg. VELUX Danmark har i samarbejde med den karismatiske kunstner, Karim Rashid, der er kendt for at fusionere farver med dristige og innovative kompositioner i sit design, lavet en helt særlig kollektion af mørklægningsgardiner. Kollektionen er ganske unik i sin sammensætning af farver og mønstre, og tæller både eksperimenterne og modige design. ”Det er nyt for VELUX Danmark at samarbejde med en så internationalt anerkendt designer som Karim Rashid, men det har været en spændende proces og resultatet er helt enestående. Gardinkollektionen er dristig, moderne og spiller på flere forskellige farveskalaer, der kan appellere bredt og få forårsfornemmelserne frem i ethvert hjem”, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.

Et praktisk, men opfriskende valg

”Slidte og falmede gardiner kan virkelig ødelægge indtrykket af et lyst og indbydende hjem, og så er nye gardiner i friske forårsfarver eller mønstre en enkelt måde at dekorere sit hjem på. Fordelen ved gardiner i god kvalitet er desuden, at de kan regulere lysindfaldet i boligen og skærme af for den lavtstående forårssol, hvis behovet opstår” mener Jesper Salskov Jensen. Mørklægningsgardiner i stærke farver og kraftige kvaliteter er således både dekorative og praktiske – og derfor særligt anvendelige i fx soveværelser og børneværelser, hvor det er rart at kunne kontrollere lysindfaldet i de tidlige aften- eller morgentimer.

En for alle

Alle VELUX Danmarks mørklægningsgardiner produceres i eksklusiv kvalitet og passer til alle typer ovenlysvinduer. Derudover er alle gardiner fabrikeret på en sådan vis, at de nemt monteres i ovenlysvinduet på blot få minutter – ved egen hjælp uden brug af fagfolk. At skifte de kedelige ensfarvede mørke gardiner i ovenlysvinduet ud med en forårsfrisk udgave behøver således ikke at udgøre et større indretningsprojekt. Næste skridt er bare at vælge hvilket et af de farverige designs, der skal pryde vinduerne, når forårssolen skal lukkes ude for en kort stund...


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk