Søg på arkitekt

 

Indret dit hjemmekontor med omhu


07-01-2009 08:33:00
 

Skrivebord fra Signalement.


Skrivebord fra Signalement.

 

Kontormiljø fra HMS.


Kontormiljø fra HMS.

 
print
Hjemmearbejdspladsen bliver stadig mere populær, og hvor det for nogle er nok at rydde en plads på spisebordet, må andre i gang med at indrette et behageligt og inspirerende kontor inden for hjemmets fire vægge – og her er der masser af muligheder.

Der er ingen tvivl om, at den fleksible arbejdsplads er kommet for at blive, og at den er et must for både offentlige og private virksomheder. Stadig flere får en pc-hjemmearbejdsplads og udfører en større eller mindre del af arbejdet hjemmefra, og for både lønmodtager og arbejdsgiver kan der ofte være store fordele ved hjemmearbejdspladser. De kan både give mere frihed og fleksibilitet i arbejdslivet, medføre øget produktivitet og dermed give en gevinst for virksomheden.

Hvor nogle kan lade sig nøje med en bærbar på hjørnet af spisebordet, kræver andre et velindrettet hjemmekontor med fokus på både inspiration og komfort. Men den øgede fokus på arbejde i hjemmet, stiller også nye krav til hjemmekontorets indretning.

De rette møbler gør underværker
Arbejder du hjemmefra, tilbringer du sikkert mange timer i dit hjemmekontor, som derfor bør være et rart sted at være, også selvom der selvfølgelig skal arbejdes. Med de rette kontormøbler får du et inspirerende hjemmekontor og en arbejdsplads, som du med stolthed kan vise frem når du har møder med forretningsforbindelser mv.

Når du skal vælge kontorstol er det vigtigt at du, ud over design, tænker på at du ofte skal sidde på din skrivebordsstol det meste af dagen. Den skal være god at sidde på, være komfortabel og kunne indstilles til den højde som passer dig. Skrivebordet skal også passe i højden med stolen og dine mål.

Få styr på rodet
Hjemmekontoret er nok et af de steder i huset, hvor orden er allervigtigst. Dels fremmer overskueligheden kreativiteten og inspirationen, dels er det ganske enkelt det mest praktiske at have styr på sine mange papirer mv.

Således bør du indrette dit hjemmekontor med reolsystemer med to forskellige slags hylder, nemlig lukkede hylder til bøger, mapper og kasser, og åbne hylder til accessories, der giver rummet sjæl. Et godt tip kan være at arrangere bøger efter farve: Det ser fantastisk ud og skaber ro og balance, men fungerer selvfølgelig kun hvis du ikke er afhængig af et kategoriopdelt bibliotek.
På moebelbasen.dk finder du under fanebladet Hjemmekontoret masser af eksempler på skrive- og pc-borde, reoler, kontorstole og øvrigt inventar.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk