Søg på arkitekt

 

Hallingstad – spændende blog om boligindretning


23-12-2010 11:32:00
 




 




 




 
print
Hvis man er interesseret i boligindretning og alt det, der hører til, så er internettet jo det rene slaraffenland. Der er masser af inspiration at hente, fx fra vores egen møbelbasen.dk. Der er dog også flere andre spændende sider på Internettet, som bugner af gode ideer og skønne billeder. Hallingstad (http://hallingstad.blogspot.com) er navnet på en af det voksende antal danske blogs, som skriver om boligindretning, og her er masser af guf for nysgerrige sjæle.

Baggrunden for bloggen

Heidi Hallingstad Cousin er kvinden bag Hallingstad, og hun startede bloggen fortrinsvis for at dele sin passion for og idéer til boligindretning. På Hallingstad findes billeder og inspiration fra Heidis eget hjem samt inspiration fra andre flotte hjem, fra dygtige fotografer og boligstylister. Hun giver også idéer til indkøb og til ting, man selv kan lave. Da bloggen tager udgangspunkt i hendes eget hjem, er det også den stil, hun indretter med derhjemme, som er omdrejningspunktet – en enkel stil med rødder i vintage og med rå og industrielle indslag, helst med sorte og hvide kontraster.

Hvorfor en blog?

”Jeg startede bloggen Hallingstad for at give inspiration, men også i den grad for at få inspiration fra andre. Efterhånden er der mange der blogger om boligindretning, og det er en fin måde hente nye idéer på”, siger Heidi Hallingstad Cousin og fortsætter: ”Det bliver inspiration på en anden måde end den man finder i boligmagasinerne – her handler det om rigtige hjem, og idéerne er måske nemmere at implementere i sit eget hjem end dem fra de perfekt stylede hjem i bladene.”

Blog boom

Hallingstad har oplevet en høj vækst i læsertallene i løbet af de sidste 3 måneder, og Heidi Hallingstad regner med, at væksten fortsætter. Noget af det, der har gjort blogs så populære de senere år, er hastigheden og den nyhedsværdi, der er let at opretholde i så hurtigt og bevægeligt et medie, som Internettet er. Derfor er det også med at holde sig opdateret, hvis man vil have det hele med, og lige nu er det selvfølgelig julen, der er det overvejende tema på Hallingstad og andre bolig-blogs. Så mangler du den sidste juleinspiration, så er det bare at kikke ind på http://hallingstad.blogspot.com og samle ideer. Måske der også kommer lidt om nytårsbordet og den dekoration der følger med? Vi må vente og se.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk