Søg på arkitekt

 

Flotte pyntenyheder til juletræet


18-12-2009 08:15:00
 




 




 




 
print
Det er hyggeligt her til jul at klippe og klistre og finde den gamle julepynt frem fra gemmerne. Især juletræet er præget af den gamle pynt, som vi ofte har gemt i mange år i en kasse på loftet. I løbet af de seneste år er mange designere dog begyndt at designe julepynt, så juletræet også kan være smart og moderne. Dog holder det meste af den nye julepynt sig stadig indenfor de gamle traditioner med engle og trommer – og det er væsentligt, at det er rigtig flot, hvis det nye og moderne blandes med den gamle støvede pynt.

Traditionelt design
De nyere designere fremstiller gerne julepynt i alternative materialer som eksempelvis plastik og keramik, mens de mere traditionelle julepyntsdesignere stadig holder sig til traditionelle materialer som porcelæn, guld og glas. De brands, man kender bedst indenfor traditionel julepynt, er Georg Jensen, Holmegaard og Royal Copenhagen – som fremstiller julepynt, der er blevet samleobjekter. Hos Georg Jensen vælger man hvert år en ny designer til at designe årets julepynt og bringer på den måde fornyelse ind i traditionerne.

Nyheder til juletræet
Georg Jensens julepynt er en serie af juleornamenter med mere, gerne til at hænge på juletræet. Pynten skabes altid i 24 karat guld eller i 21 karat hvidguld. I 2009 er julepynten designet af den erfarne designer Regitze Overgaard, der arbejder ud fra et princip om enkelthed og organiske former. Hos Holmegaard er julens nyhed til juletræet årets juleklokke og årets julehjerte, begge er designet af Ann-Sofi Romme. Fredsduer i guld og hjerter i både rødt og guld er motiver på den fine, tynde glaspynt. Royal Copenhagen har designet en serie af fine porcelænsfigurer, håndmalede med 24 karat guld, til at hænge på juletræet. Derudover har de også i 2009 designet et juletræstæppe, som er håndbroderet med traditionsrige og nostalgiske julemotiver.

Moderne pynt
Under kategorien moderne og anderledes julepynt, der ikke er helt så traditionelt, findes blandt andet julekollektionen fra Day Home. Day Home har lavet en serie af mange sjove julekugler i skarpe farver med forskellige påskrifter og motiver. Superspace har også designet en serie af anderledes og sjovt julepynt, som de kalder Christmas Aid. Den består af 6 forskellige statements, der hjælper med at holde julehumøret højt f.eks. "Its only once a year", Eat till you drop" og "Say thank you". Pynten er i aluminium og har farverige snore. Fra H&M Home kan man få leopardplettet juletræspynt i stof, som har form af juletræer, hjerter, julesokker og kugler.


Skrevet af Christina Faaborg Jensen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk