Søg på arkitekt

 

Finn Juhl er rykket ind i Berlin


20-05-2009 13:43:00
 




 




 
print
Onecollection A/S har netop åbnet “House of Finn Juhl” i den tyske hovedstad. Ambitionen er at udnytte en stigende udenlandsk interesse for Finn Juhls møbler.

”Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Vi har puslet med tanken i flere år, men først nu er tiden og stedet rigtigt,” lyder det fra Ivan Hansen, direktør hos Onecollection A/S.

Den 2. maj slog “House of Finn Juhl” dørene op i et galleri i hjertet af Berlin. Her udstiller Onecollection sine Finn Juhl-møbler side om side med fotografier fra den kendte tyske fotograf og professor; Bernhard Prinz.

En speciel ramme
Ringkøbing-virksomheden, der tidligere hed Hansen & Sørensen, har længe været på jagt efter en egnet lokalitet i den tyske hovedstad, og direktøren er begejstret for, at det er lykkedes at finde et sted, hvor det kreative miljø er i højsædet:

”Vi har set på flere lejemål, men beliggenheden i et kreativt kvarter med arkitekter, kunsthåndværkere og andre gallerier er perfekt. Vi vil nemlig gerne skabe en speciel stemning og en anden ramme omkring møblerne, end du kan opnå ved en placering blandt andre møbler i en butik. Hér er der kun fokus på Finn Juhl møbler”, forklarer Ivan Hansen.

Flere showrooms på vej
At det nye showroom nu har set dagens lys skyldes, at Onecollection har registreret en kraftig vækst i interessen for Finn Juhls møbler internationalt. Senere på året åbner således desuden ”House of Finn Juhl” i Rotterdam i Holland samt i Hamamatsu i Japan.

Den 2. maj indvies det første ”House of Finn Juhl” med en reception for indbudte gæster, men i forbindelse med DMY-Festivalen i Berlin fra den 3.-7. juni vil der være et åbningsarrangement for offentligheden.

Indretning og den daglige drift bliver et anliggende for Martina Münch & Manfred Werner fra møbelforretningen Wohnkultur 66 i Hamburg. De har i forvejen ansvaret for salg af Finn Juhls møbler på det tyske marked.

Læs mere på www.finnjuhl.com


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk