Søg på arkitekt

 

Designer’s Cut fra MENU


25-03-2011 08:34:00
 




 

Autentisk og sjælfuldt design


Autentisk og sjælfuldt design

 

RAW DIAMONDS


RAW DIAMONDS

 
print
Designer’s Cut fra MENU

MENU præsenterer for første gang Designer’s Cut, som er en ny produktlinje, der hylder de frie kreative kræfter og giver magten til designerne. Første produktserie er fra designoriginalerne Design by Us.Kreativitet udspringer af kunstnerisk frihed. Desværre hæmmes kreativiteten alt for ofte af økonomiske eller praktiske interesser, der strider mod den oprindelige idé. Det er kunstnerens og designerens klassiske dilemma, som MENU med Designer’s Cut forsøger at gøre op med.

Autentisk og sjælfuldt design

I filmens verden har man begrebet “director’s cut”. Det betyder kort fortalt, at instruktøren har haft fuld kunstnerisk frihed til at klippe filmen, sådan som den oprindeligt var tænkt - uden filmselskabets kommercielle interesser. Derfor introducerer MENU et tilsvarende begreb for at støtte op om designerens kunstneriske frihed. Vi kalder det Designer’s Cut. ”Vi har længe haft lyst til at lave et sortiment af eksklusive produkter for de, der elsker godt og autentisk design med masser af sjæl og substans - noget som ligger dybt forankret i vores DNA. Med Designer’s Cut har vi skabt kulisserne og stillet instruktørstolen klar til nogle af verdens dygtigste designere”, udtaler Jakob Munk, Designchef for Menu.

RAW DIAMONDS

Det første design i den ny produktlinje er RAW DIAMONDS BY US - 5 rå og uslebne diamanter skabt af Danmarks førende designoriginaler fra Design By Us. RAW DIAMONDS BY US er lavet i porcelæn, og intentionen har været at udforske materialet og skabe kontrast i overfladerne. Rå og facetteret udenpå, som en usleben diamant, og glaseret indvendig med et cool, dekorativt motiv, der leder tankerne hen på tatoveringer, rokoko mønstre og japanske blomstermotiver. Arkitekten Rasmus Larsson er kreativ direktør og grundlægger af Design by Us, og han beskriver sin inspiration til kollektionen sådan her: ”Vi ønskede at skabe et helt nyt look til et klassisk service: Vase, kopper, tallerken og skål – med et design-dna, som ikke bare sådan lige lader sig aflæse. Vi har arbejdet intenst med det ubrudte element, som fremhæves af den matte overflade. Overraskelseselementet er det asiatiske blomstermotiv i stærke farver, som kravler op ad indersiden”.

Store forventninger

Rasmus Larsson fortæller derudover, at han har store forventninger til RAW DIAMONDS BY US, og at han drømmer om at se serien vokse til at omfatte endnu flere elementer. Vi glæder os i hvert fald til at følge udviklingen og hilser med det samme de skønne porcelænsdesigns velkommen. Forår og farver kan vi bare ikke få for meget af.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk