Søg på arkitekt

 

Design-hæder til Georg Jensen


09-09-2011 14:12:00
 




 




 




 
print
Denne sæsons mest markante design-nyhed kommer fra Georg Jensen A/S. Det blev afsløret i forbindelse med åbningen af Formland Autumn 2011 i MCH Messecenter Herning i august, hvor det danske designfirma fik overrakt Formland Design Award for den nyligt lancerede ALFREDO-kollektion. Manden bag det vindende design er argentinske Alfredo Häberli, som med dit øje for godt, men enkelt design har udviklet en række produkter til køkken og spisebord.

Formland Design Award
Den prestigefyldte Formland Design Award tildeles hver sæson et nyt og innovativt produkt, som både er konceptuelt gennemtænkt, og som passer ind i den skandinaviske designstil. Antallet af nominerede produktet varierer fra gang til gang, men som i alle andre ’konkurrencer’ er der kun én vinder. Udover ALFREDO-kollektionen var RIG-TIG karaffel-renser fra Stelton A/S og det multifunktionelle køkkenredskab Funnel Friends fra Element+ nomineret til denne sæsons Formland Design Award, men ifølge den uafhængige ekspertkomite, var ALFREDO-kollektionen fra Georg Jensen en oplagt vinder.

Overbevisende design
ALFREDO kollektionen er navngivet efter designeren selv og blev lanceret for Georg Jensen i foråret 2011 – i første omgang med et salt- og pebersæt, en køkkenrulleholder, en karaffel, en pitcher og salatskåle. “Det er en overbevisende vinder af Formland Design Award. Alfredo Häberli har formået at fange den skandinaviske designstil og samtidig tilført den nyt. Georg Jensen er kendt for stål, og med ALFREDO kollektionen bliver der tilføjet nye materialer som porcelæn, glas, træ og gummi. Kollektionens forskellige dele hænger flot sammen i formsproget, funktionalitet er god, og så er det design til bordet, som man har råd til”, udtaler priskomitéen om sin motivation for udnævnelsen af ALFREDO kollektionen som vinder.


Mere, hvor det kommer fra
De moderne materialer såsom porcelæn, stål, træ, silikone og glas komplementerer hinanden perfekt i ALFREDO kollektionen. Salt- og pebersæt i rustfrit stål og salatskåle af porcelæn står i behagelig kontrast til salatsættet i egetræ og den næsten humoristiske glas- og egetræskaraffel. Til dette efterår er kollektionen udvidet med et olie-/eddikesæt i glas, en egetræsholder til salt og peber eller olie/eddike samt en serie af beholdere i glas, eg og rustfrit stål. Og rygtet lyder, at der er mere på vej – denne gang til børnene….


Skrevet af MoebelBasen.dk
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk