Søg på arkitekt

 

Denmark by Design


28-10-2010 14:31:00
 

Besøg udstillingen Denmark By design


Besøg udstillingen Denmark By design

 

NAP – Fritz Hansens nye klassiker designet af Kasper Salto


NAP – Fritz Hansens nye klassiker designet af Kasper Salto

 

Alle tiders klassiker – Syveren designet af Arne Jacobsen


Alle tiders klassiker – Syveren designet af Arne Jacobsen

 
print
Selvom efterårsferien for manges vedkommende er et overstået kapitel for i år, så kan udstillinger og kulturelle oplevelser jo sagtens komme på tale. Og hvad end man har børn med sig, eller bare selv er interesseret i designhistorie, så er den semi-permanente udstilling Denmark by Design et berigende input. Udstillingen kan ses i Dansk Design Center frem til maj 2013, og viser cremen af Dansk Design fra 1945 og frem til i dag. Udstillingen består af en række fortællinger om danskerne og deres forhold til design gennem de sidste 65 år. Årti for årti viser udstillingen vej gennem designerens fokus på individet og hjemmet og videre til arbejdspladsen og det offentlige rum. Man ser, hvordan toneangivende bevægelser i samfundet, politiske holdninger, ideer og tendenser har haft indflydelse på dansk design.

Rivende udvikling
”Dansk design har undergået en rivende udvikling fra 1945 til 2010 og har i denne periode opnået stor international anerkendelse. En anerkendelse som kommer af, at design i det 20. og 21. århundrede er blevet en naturlig del af det danske DNA. Danske virksomheder har kontinuerligt satset på design, og senest er design også kommet på den politiske dagsorden. Det er glædeligt, at design i større grad end nogensinde før prioriteres som et absolut centralt konkurrrenceparameter både fra politisk og erhvervsmæssig side, og det er den eneste vej frem, hvis Danmark stadig skal gøre sig gældende som en toneangivende designnation”, siger Christian Scherfig, adm. direktør i Dansk Design Center. Udstillingen er altså blandt andet blevet til med det formål at gøre danskerne mere bevidste om designs betydning for samfundet og dets udvikling. Samtidig handler det også bare om gode historier, og fx kan man se, hvordan den toneangivende møbelproducent Fritz Hansen har formået at følge med tiden og forblive på toppen af dansk møbelindustri årti efter årti.

To stole – en tanke
Arne Jacobsens syver stol har været folkeeje i snart mange år, men har nu fået en konkurrent i form af Kasper Saltos prisbelønnede NAP stol. Det er en stol, der har potentiale til at blive en ny klassiker i de danske hjem og blive en integreret del af danskernes kultur og livsstil. Begge er produceret af Fritz Hansen, og det er et godt eksempel på den udvikling, som mange danske designvirksomheder er gode til at omfavne og følge med i. Udstillingen sætter fokus på mange aspekter af designverdenen, så både de møbelinteresserede og de, der er mere optagede af den samfundsmæssige udvikling kan få en masse spændende informationer og en god oplevelse på Dansk Design Center.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk