Søg på arkitekt

 

De danske stole på Trapholt


27-03-2009 08:52:00
 




 

I forbindelse med udstillingen udkommer bogen ”Stolen” af Mette Strømgaard.


I forbindelse med udstillingen udkommer bogen ”Stolen” af Mette Strømgaard.

 

Eksempel: Jakkens Hvile, som Hans J. Wegner kaldte sin specielle stol.


Eksempel: Jakkens Hvile, som Hans J. Wegner kaldte sin specielle stol.

 
print
Wegner, Jacobsen, Panton og alle de andre – Den 19 marts åbnede Trapholt i Kolding en udstilling om de danske stole, og tager i den forbindelse meget naturligt udgangspunkt i museets imponerende samling på over 500 danske designklassikere.

Hvordan ser vi på stolen i dag mere end 50 år efter dansk møbeldesign fik succes på den internationale designscene?

Trapholts nye udstilling, som er åben for publikum 19. marts, tager udgangspunkt i museets samling på mere end 500 stole og byder på en række nye perspektiver på møbeldesign.

Ikoner og hverdagsdesign
Her præsenteres en række af de vigtigste danske stole - fra Faaborgstolen i 1914 over Børge Mogensen, Hans Wegner, Finn Juhl, Poul Kjærholm, Arne Jacobsen og Verner Panton i dansk møbelde­signs guldalder og frem til de senere års væsentligste designere og deres stole, som i mange tilfælde for­søger at rokke ved selve opfattelsen af, hvad en stol overhovedet er.

Museumsinspektør Mette Strømgaard Dalby, der også har kurateret udstillingen, fortæller:

”Dansk møbeldesign er som bekendt verdensberømt og helt centralt står stolen, som en designmæssig udfordring mange danske designere i det 20. århundrede har taget op. Én ting er, at mange danske stole er blevet ikoner og dyre samlerobjekter, men de er også eksempler på hverdagsdesign, der er skabt til at blive brugt i hjemmet, og som er med til at fortælle noget om, hvem vi er.”

Gæsterne må gerne gætte med
I udstillingen stiller museet en række spørgsmål til gæsterne, som måske giver stof til eftertanke.

Kan en stole kommunikere forskellige værdier? Eller kan man aflæse om stolen er designet af en mand eller en kvinde?

”Svarene er op til vores gæster, men vi håber med udstillingen at kunne rokke ved lidt ved vores vante blik på stole, som udelukkende en brugsgenstand uden andre betydninger. For nogle er de kun netop dét, men for mange mennesker, som er villige til at betale prisforskellen på et designermøbel, må der være noget andet og mere end bare funktionen, der har betydning,” siger Mette Strømgaard Dalby.

Bog om ”Stolen”
Udstillingen viser danske og nogle få udenlandske stole fra det 20. og 21. århundrede, og i tilknytning til udstillingen udkommer bogen ”Stolen”, skrevet af Mette Strømgaard.

Ligesom sidste års succesfulde bog om sko laves også ”Stolen” i et samarbejde mellem Gads Forlag og Trapholt.

I bogen fortæller Mette Strømgaard Dalby om stolen som et stykke hverdagsdesign, der ikke alene er til at sidde eller samle på, men som også er med til at fortælle, hvem vi er – og altid har været det, også før de danske møbelklassikere gjorde deres indtog i vores hjem.

Udstillingen Danske stole åbnede 19. marts og varer året ud.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk