Søg på arkitekt

 

Dansk design-aftryk i New York


05-03-2009 13:27:00
 

Louise Campbells filtstol, "Bless You".


Louise Campbells filtstol, "Bless You".

 

Søren Ulrik Petersens filtvugge, "Swing Low".


Søren Ulrik Petersens filtvugge, "Swing Low".

 
print
Smithsonian’s Cooper-Hewitt National Design Museum i New York præsenterer en omfattende udstilling om brugen af filt i samtidens design – Med på udstillingen er danske Louise Campbell, Søren Ulrik Petersen, Majken Mann og Nynne Faerch.

Smithsonian’s Cooper-Hewitt National Design Museum har samlet flere end 70 forskellige filtværker inden for mode, arkitektur, produkt-design og møbler som led i en udstilling om brugen af filt i samtidens design.

Udstillingen, der er døbt "Fashioning Felt", løber fra 6. marts til 7. september, og Danmark er her repræsenteret af Louise Campbell, Søren Ulrik Petersen, Majken Mann og Nynne Faerch.

Tæpper, vugge og stole i filt
Udstillingen præsenterer Søren Ulrik Petersens "Swing Low" filtvugge der er lavet af filt af ren uld, tovværk og hampegarn. Også Louise Campbells stol "Bless You" og Majken Mann og Nynne Faerchs runde, farverige tæpper af uldfilt og gummi pryder udstillingen.

Ifølge Danish Crafts vil udstillingen give historiske eksempler på udviklingen af brugen af filt og sætter fokus på emner som bæredygtighed og innovation. Også samtidens designere der anvender filt belyses med værker af bl.a. den britiske designguru Tom Dixon, der var hovedtaler ved Danish Crafts nytårskur i januar.

Filtens unikke karakteristik
Direktør for Cooper-Hewitt, Paul Warwick Thompson, siger:

”Ved at undersøge både konventionel og utraditionel brug af filt gennem tiden, vil udstillingen sætte fokus på filtens unikke karakteristik og give et dybdegående indblik i dette historiske materiale med moderne appel."

Udstillingen "Fashioning Felt" løber fra den 6. marts til den 7. september 2009. Danish Crafts har ydet støtte til udstillingen af de danske værker.

Kilde: Danish Crafts


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk