Søg på arkitekt

 

Caféborde til det danske sommerland


17-06-2010 15:55:00
 




 




 




 
print
Caféborde til det danske sommerland

Sommeren skulle meget gerne snart indfinde sig for alvor, og når den endelig er her, er det bare med at komme ud og nyde det gode vejr, hver gang man kan se sit snit til det. Måltider kan med stor fornøjelse indtages udendørs, når vejret tillader det, det kræver bare nogle borde og stole, så kniv og gaffel ikke havner i skødet i stedet for på tallerkenen. I denne uge har Møbelbasen fundet frem til tre forskellige muligheder for små cafeborde, som giver både have- og altanfolket muligheder for at nyde sommeren til fulde.

HOMEbase caf
ésæt

Flettede havemøbler er meget fremme lige nu, og cafésættet Venice fra HOMEbase er et smukt bud på netop det flettede look. Møblerne er fremstillet i kunstfibre og har et aluminiumsstel, og netop de materialer kræver et minimum af vedligeholdelse. Møblerne er håndlavede og hvert bord og hver stol er derfor unik. Samtidig er HOMEbase møblerne lavet af en særlig stærk syntetisk fiber baseret på polyethylen, hvilket betyder at den er miljøvenlig. Den er endda farvefast og modstandsdygtig overfor UV, så møblerne holder sig pæne i lang tid, selvom de står i direkte sollys.

Sort elegance


Selvom havemøbler i sagens natur skal stå udenfor, så er det jo ikke ligegyldigt, hvordan de ser ud. Og hvis du gerne vil have et stilfuldt cafésæt, hvor der er kælet for detaljerne, og intet er overladt til tilfældigheder, så har den danske havemøbelproducent Mandalay lige det, du søger. Deres nye bord Toscana er ultra let samtidig med, at designet er stramt og klassisk. Bordpladen er kun 13mm tyk, og det højtrykslaminat, den er fremstillet af, gør bordet aldeles slidstærk og praktisk. Mandalay kan også tilbyde forskellige fine letvægtsstole, som designmæssigt passer perfekt til det strømlinede bord.

Genbrug fra varmere himmelstrøg

Wrecked By The Ocean. Det er det næsten poetiske navn på en møbelserie, som kan købes hos butikken Bagus, og som er lavet af gammelt skibstømmer. Et af møblerne er et cafébord som med sit meget rustikke og slidte look sender tankerne ud på de samme eventyr, som det træ bordet er lavet af måske engang har været ude på. Alle møblerne er unika og kan derfor variere lidt i størrelse og meget i udseende. Derfor anbefaler Bagus’ indehaver Morten R. Højgaard, at man kommer forbi butikken i København og vælger netop det møbel, man er mest vild med. Eller alternativt rekvirerer billeder af de møbler, han har hjemme, så man på den måde selv kan vælge drømmebordet, selvom det bestilles over nettet. Det er da smart. Cafébordet er ikke decideret et havemøbel, men vil se fantastisk ud hvad end det placeres på terrassen eller altanen, og det slidte look passer godt ind i de udendørs omgivelser.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk