Søg på arkitekt

 

Bøger som baggrund – fokus på bogreolen


02-09-2010 15:39:00
 




 




 




 
print
Bøger som baggrund – fokus på bogreolen

Bøger er en verden for sig selv, og hvad end man er indehaver af hundredvis eller har et mere beskedent hjemmebibliotek, så er der mange muligheder, når det kommer til at bruge bøgerne alternativt, fx i indretningen af hjemmet. Bøger skal jo opbevares på en eller anden måde, og hvorfor ikke bruge dem bevidst i indretningen i stedet for at betragte dem som noget, der bare skal holdes orden på og opmagasineres. I denne uge giver Møbelbasen et bud på forskellige reoler, hvor bøgerne kan komme til sin ret og bruges aktivt til at skabe stemning og udtryk i hjemmet.


Montanas mange muligheder

Montana reolen findes i dag i næsten alle regnbuens farver, og som kunde kan man selv sammensætte sit reolsystem, så det er præcis, som man ønsker. Fleksibilitet gør det dog ikke alene, og det er i høj grad designet, med de afrundede hjørner og de skjulte samlinger, som har givet Montana reolerne den status, de har i dag. Så hvis det er en helt klassisk og enkel, men personligt sammensat reol, der er drømmeopbevaringen af bøgernes mange sider papir, så har Montana garanteret en løsning.

Rasmussen og Koch Rud.

Rasmussen er producenten bag Mogens Kochs klassiske reolsystem. Flytbare hylder, mange kombinationsmuligheder og flere træsorter giver stor valgfrihed, når en MK reol skal sammensættes. Hvad end man vælger at stille et enkelt element på en sokkel, stable elementerne eller hænge dem op på væggen, så får man godt dansk kvalitetsdesign ind i sit hjem med en MK reol. Mogens Koch reol-systemet fremstilles i hele syv træsorter, nemlig eg, ask, mahogni, oregonpine, europæisk kirsebær, teak og fyr. Der skulle altså være en træsort for enhver smag.

Svedese på skrå

Nogle gange er helt enkelt design I stand til at skabe stor opmærksomhed, og det er The Libri shelf fra Svedese et rigtig godt eksempel på. Som en helt almindelig stige, men med øget trinbredde hele vejen ned, stilles reolen op ad væggen. Manden, der sad med tegneblokken, da reolen kom til verden, hedder Michael Bihain og sammen med sin reol, modtog han prisen for “Best New Product Design 2008″ på det års møbelmesse i Stockholm. Anerkendelse er altså ikke fremmed for den fine stigereol. Hvad end man vælger at sætte reolen op på række eller lader en enkelt tale for sig selv, vil de bøger der bliver placeret på hylderne komme til deres ret.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk