Søg på arkitekt

 

Arkitektonisk kassetænkning!


31-08-2007 12:59:00
 




Atriumgården giver et godt lysindfald til både gange og køkken.
 




Emfang i væggen ved siden af det store gaskomfur er Lars Sørensens egen konstruktion. Diskret og funktionel.
 




Stuen er ligesom resten af huset holdt minimalistisk og skandinavisk, ligesom resten af huset. Uden det dog på noget tidspunkt bliver "koldt".
 




Det store badeværelse bliver med to 2/3 vægge adsilkt tl tre rum i et. Det bagerste rum er en stor dobbelt bruseniche
 
print

Da Lars Sørensen og Janni Skovgaard skulle tegne deres nye hjem, blev funktionalitet og en hverdag med foreløbig to børn, men også erfaringerne fra deres tidligere husbyggeri, tænkt med ind i planerne. Resultatet blev en rummelig funkis villa med umiskendelige rødder i den skandinaviske designtradition, gennemtænkte detaljer og høj brugsværdi.

Lyset har gode kår i det nyopførte hjem i Jelling ved Vejle, og er med til at fremhæve de stringente linjer og store flader, der i harmonisk samspil udtrykker essensen af skandinavisk enkelthed, som utvivlsomt har været den stilmæssige retningssnor for bygherren. Men også 30´ernes Bauhaus filosofier omkring funktionalisme og frasortering af alt det unødvendige, er alskens nærværende. Alligevel lider huset, der til dagligt udgør det som hjem for Lars Sørensen, Janni Skovgaard og deres to børn på henholdsvis 2 og 5 år, ikke af stilistisk kulde, som det ellers ofte kan være tilfældet når minimalismen leves ud.

Parret, der begge er selvstændige, var ikke i tvivl om kravene til dets nye hjem da de første streger skulle slås. Rummelighed med rigelig plads til en familie med to til fire børn, funktionalisme - der fungerer i en travl hverdag, masser af lys og et skandinavisk udtryk, var nogle af nøglebegreberne. Sammen med arkitekten Gritt Bech Nielsen, blev de første skitser tegnet, og den efterfølgende sparring og dialog, resulterede i en moderne funkis villa, bygget op i kasser - eller kuber - som hus- og bygherren foretrækker at kalde det.

1-plans villaen med 269 m2 bolig, består af en central aflang kube, hvor køkkenalrum og stue er placeret i hver sin ende. Begge med store glasfacader, der inviterer dagslyset indenfor. Midt i denne, den største kube, er en anden kube placeret, som er en atriumgård med pejs. Gården adskiller på én gang køkkenalrum fra stuen, og lukker lys ind fra tre ud af fire sider. På hver side af den centrale kube ligger endnu to kuber, som tilsammen rummer de 4 værelser, 2 badeværelser, bryggers og entré, samt den integrerede og isolerede garage, hvortil der er direkte adgang fra køkkenalrummet.

De brede gange på hver sin side af atriumgården, hvorfra der er adgang til værelser og badeværelser, får lys fra gårdens 3 glasfacader og virker derfor ikke som små og mørke gyder, men bliver i stedet en integreret del af helheden. Gårdens placering i forhold til køkkenalrummet, giver køkkenet både dybde, åndelig rummelighed, og ja - masser af lys.

Funktionalismen er tænkt og udlevet i detaljen. Alle indvendige døre er skydedøre med en rengøringsvenlig glat overflade. Emhætten er skiftet ud med Lars Sørensens egen konstruktion. Et emfang bygget ind i væggen lige ved siden af det store gaskomfur. En løsning der i forhold til konventionelle emhætter giver både luft og afliver den næsten daglige rengøring af rustfri-stål kassen over komfuret. Endelig er der det smukke mørke betongulv i køkken alrum og gange, der både er rengøringsvenligt og yderste behageligt at gå på. Gulvet er sammen med de ru uhøvlede lofter, med til at bløde op for det minimalistiske indtryk, der ellers kan virke både koldt og sterilt.

Læs hele artiklen i næste udgave af BASEN., der udkommer den 13. september. Klik ind på www.magasinetbasen.dk og se, hvor du kan hente din gratisudgave af bolig og livsstilsmagasinet BASEN.


































Skrevet af Mario Præstholm Riewerts (DJ)
E-mail: mario@ufnw.com
Website: www.ufnw.com
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk