Søg på arkitekt

 

Anderledes, og uhøjtidelige reoler


01-06-2011 11:51:00
 




 




 




 
print
Orden. Reolsystem. Moduler. Bogstøtte. Gab! Umiddelbart er en bogreol ikke den del af indretningen der plejer at være mest finurligt, sjov og opsigtsvækkende. Men det kan den faktisk godt være. Her kan du samle inspiration og få ideer til at tænke lidt ’udenfor reolsystemet’, når der skal holdes styr på bøgerne derhjemme.

Sid ned…
The Bale Chair hedder den lidt mærkværdige stol med indbygget reol. Det amerikanske firma Mioculture står bag designet, og selvom det virker simpelt, er det jo lige med at få ideen. Stolen er monteret på en plade, som så fungerer som en lille hylde til opbevaring. Det er tydeligvis ikke en reol, der egner sig til at holde styr på familiens ringbind eller fine glasvaser, men mulighederne er alligevel mange. Hvis man er lidt fiks på fingrene, kan man måske lave noget, der minder om derhjemme. Måske kunne man male en gammel stol i en frisk farve, sætte en plade under og stille den i et hjørne i børneværelset. En stak eventyrbøger pynter jo altid. Kun fantasien sætter grænser.

Skæv på den helt rigtige måde
En reol er et møbel, som er meget lige op og ned. For det meste i hvert fald. Her skiller den italiensk designede reol Primo Quatro sig ud i særdeleshed. Med svungne linjer og en buet silhuet giver reolen en helt ny fornemmelse af, hvordan en reol kan designes. Virksomheden Saba står bag det fine møbel, som fås i to størrelser. Selvom reolen er meget skulpturel og pynter i rummet, er der gode reelle hylder i den, og den giver udmærket plads til opbevaring.

Kundskabens træ
Denne sjove reol er måske nok mere til pynt end en egentlig velegnet opbevaringsløsning. Det ændrer dog ikke på, at den i høj grad er dekorativ, sjov og bestemt anderledes. Spanske Jordi Mila er designeren bag ’The Wisdom Tree’, som reolen hedder, og dens små indhak og hylder hele vejen op ad træets mange grene giver den et eventyrligt og uventet twist. Børnene vil elske den, og sikkert plage om at få den ind på deres eget værelse, hvis den bliver placeret i stuen.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk