Søg på arkitekt

 

500 balloner på en skammel


27-03-2009 14:41:00
 




 
print
Lækre bolsjefarver fremkalder ikke alene lækkersult, men også optimisme og glæde i en tid, hvor foråret står for døren – og med den aparte Balloona Stool fra canadieren Natalie Kruch, er der for alvor lagt op til et brud på den traditionelle, kedsommelige skammel!

Med sin aparte Balloona Stool har den canadiske designer Natalie Kruch skruet op for farverne og den instinktive glæde, og ned for det ordinære design og materialevalg.

På Balloona Stool er over 500 balloner er trukket, vredet, tvistet og bundet fast til en solid og temmelig ordinær træskammel.

Stolen, der gør glad
Natalie Kruch har en særlig passion for at gøre det ordinære til noget smukt og specielt, og Balloona Stool er da også hendes første design efter at være gradueret fra University of Alberta i Canada.

”Stolen gør mig glad,” siger hun, og så enkelt er konceptet simpelthen: At lade farvevrimmelen kalde på glæden og optimismen i os.

Stolen er sat i produktion, og fremstilles af den canadiske møbelproducent Umbra.

Hvem det så er, der har fået tjansen med at trække vride, tviste og binde 500 balloner fast til hver eneste skammel, melder historien dog ikke noget om.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk