Søg på arkitekt

 
MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL RIG

Model Rig
Produktets beskrivelse
Ubegrænset legekasse

Eilersen har produceret svaret på den ultimative sofadrøm: En legekasse så rig på indhold, at kun fantasien sætter grænser. Legekassen kalder sig RIG, og du kan bygge og bygge i det uendelige. Men RIG overrasker. For den kan også være lille.

En mega mangfoldighed. Sådan beskriver Jens Juul Eilersen det seneste skud på Eilersens sofastamme. RIG hedder hovedpersonen, og enhver, der oplever RIG folde sig ud, kan se, hvorfra sofaen har sit navn: En solid boreplatform med rene linjer, som synes tung og let på samme tid, fordi de skjulte ben får hele molevitten til at svæve med en stolt her-kommer-jeg attitude.

Arkitektonisk genistreg narrer øjet og forkæler kroppen
”Hele hemmeligheden bag RIGs udtryk og unikke komfort er, at jeg har kombineret en høj og slank ryg med et sædefald i selve stellet. Jo højere ryg, jo højere siddekomfort. Men en høj ryg kan godt komme til at tage fokus og få sofaen til at miste sin optiske balance. Derfor har jeg narret øjet. Mit udgangspunkt er en ryg, som med sine 66 cm er ret høj. Rent faktisk hele 5 cm højere end de fætre og kusiner, som RIG sammenligner sig med i vores sofafamilie. Til gengæld har ryggen slanket sig helt ned til blot 18 cm. Den høje rygs optiske vægt camouflerer jeg med et vandret sæde, der gør at ryg og sæde smelter sammen til en harmonisk enhed. Et kraftigt, indbygget sædefald i stellet sikrer samtidig, at du ikke glider ned af sofaen, og kombineret med stellets skumpolstring, den store sædedybde og vores kendte duntopsæde giver det en unik siddekomfort med ekstremt god støtte i lænd og ryg. Så RIG holder både faconen, holder på dig – og smyger sig kærligt om dig med sine bløde dun.”

Customize med moduler ad lib
”Vores yderst fleksible produktionsapparat betyder, at vi har muskler til at producere individuelle sofaer efter ordre. Det giver en exceptionel modulerbarhed, som dækker ethvert behov og gør det nemt for forbrugeren at bygge sin helt egen sofagruppe” garanterer Jens Juul Eilersen. ”Det oplever kunderne som en helt særlig luksus på toppen af den kendte Eilersen-kvalitet. Alle moduler producerer vi med spring på 10 cm, så man kan placere længden af de enkelte elementer enten i midten eller slutningen. Både midterelement og afslutningselement fås nemlig helt op til 2,2 meter og med et mindstemål på hhv. 1,0 og 1,2 meter. Chaiselongen fås i størrelse 1,2, 1,3 og 1,4 meters bredde, og hele herligheden står jordnært på 6 cm høje ben. Puder kan også købes ad lib, og til RIG producerer vi flere forskellige størrelser ryg puder, der er med til at optimere siddekomforten.” Jens Juul Eilersen har store forventninger til RIG. ”Den er ikke for voldsom, den er bekvem, klassisk, moderne – og frem for alt en ubegrænset legekasse med byggeklodser. Og selvom RIG inviterer til at bygge gigantiske sofalandskaber, så kan RIG også være lille. Den slanke, høje ryg og sædefaldet betyder nemlig, at et enkelt modul egner sig perfekt som sofa i den lille bolig” slutter Jens Juul Eilersen.
Forhandlere på møbelbasen
Forhandlere i postnumre 0-4999
Forhandlere i postnumre 5000-5999
Forhandlere i postnumre 6000-9999
 

Designet af Jens Juul Eilersen - vis profil

 
Producent kontaktinformationer
 
Adresse
Fabriksvej 2
5485  Skamby
Denmark
Telefon og fax
tlf: + 45 6485 1008
fax: + 45 6485 1057
Web
Webside: www.eilersen.eu
Mail: sales@eilersen.eu
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk