Søg på arkitekt

 
MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL BLOCK


Andre produkter i samme system
MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL SAVANNA
MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL GOTHAM
MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL GOTHAM

Model Block
Produktets beskrivelse
Block – er back to basic i stedet for
another brick in the wall

Formsproget røber den. Det er en Eilersen. Men er Block født ind i kollektionen af flydere? Eller er den sin egen? Jens Juul Eilersen kalder Block for en primal-sofa, fordi dens enkelhed tager os på en tidsrejse back to basic.

Den er så enkel, at det næsten er avanceret. Fordi marked og mennesker har vænnet sig til overflødighedshorn af design, detaljer og dikkedarer, vækker Block ved første blik overraskelse. Og giver måske anledning til nysgerrighed efter at finde ud af, hvorfor den giver ro i maven. Hvorfor øjnene ikke bliver træt af den. Hvorfor den bare er rigtig – uden at gøre væsen af sig.

En hyldest til enkelheden
”Min ide var at udforme så enkelt et siddemøbel som overhovedet muligt” refererer Jens Juul Eilersen. ”Markedet efterspørger dybere, blødere og mere hjemlige møbler – gerne med mulighed for at lege med detaljer og farver. Det matcher Block med sin legetøjskasse af armlæn, der kan kobles af og på – og specialpuder, som kan stables ad libitum efter behov for funktion, komfort plus ønsker om dekorative effekter. Sådan en pudekamp fungerer kun, hvis fundamentet er solidt og enkelt. Derfor er Block i realiteten bare en klods, der står solidt på sine korte ben som en klippefast moder jord i skikkelse af den mest enkle sofa, du overhovedet kan få.”

Skift element – nemt og bekvemt
”Vores strategi har altid været at producere møbler med fokus på moderne design, høj kvalitet, unik komfort og excellent funktionalitet. Block er baseret på Eilersens unikke koblingssystem, hvor elementerne kan bygges sammen efter behov. Tilmed er elementerne designet, så armlænene også kan kobles af og på – både på venstre og højre side. Sortimentet af puder tilfører ekstra funktionalitet, fordi nakkepøller, dunpuder i forskellige størrelser og en særlig trekant-pude kan supplere den lige ryg ved at understøtte forskellige siddepositioner.”



Jordnærhed og mangfoldighed
”For at understøtte Blocks jordnære enkelhed har jeg specialdesignet ben med en højde på kun 3 cm, så Block synsmæssigt kun lige præcis undgår kontakt med gulvet” forklarer Jens Juul Eilersen.
Block er en typisk modulsofa med mangfoldig individualisme takket være et varieret sortiment af elementer. Siddeelementerne fås i bredder på 100, 120, 130 og 140 cm. I dybden kan du vælge mellem 100 og 110 cm (140 cm specielt for hjørneelementet), og for chaiselongens vedkommende 170 cm. Det valgfri armlæn fås i hele tre størrelser: Et højt på 50 cm og en bredde på 22 cm plus et lavere på 43 cm med frit valg mellem bredderne 30 og 40 cm.

Nyd en Eilersen
Dit hjem skal være et sted, hvor du har det rart. Her omgiver du dig med ting, du selv har valgt. Fordi du har brug for dem, og fordi de tiltaler dig. Møblernes former, farver og finesser taler til dine sanser. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan sofaen løser sin opgave. Din sofa skal både være god at sidde i – og leve op til dine livsværdier og smag for æstetik. Vi kender alle følelsen af at være et sted, vi kan lide. Det er derfor vi siger: Nyd en Eilersen.


Yderligere info
Nils Juul Eilersen, N. Eilersen A/S, Fabriksvej 2, DK-5485 Skamby
M.: +45 24675712, T.: +45 64851008, F.: +45 64851057
nje@eilersen.eu - www.eilersen.eu


Baggrundsdata



N. Eilersen A/S

Blev grundlagt I 1895 og har givet navn og liv til mange klassikere. Grundlæggeren Niels Eilersen var den første i Danmark, der brugte damp til at forme træ, og innovation og tradition tegner stadig virksomheden. Siden 1930-erne har N. Eilersen A/S produceret møbler med fokus på høj kvalitet i materialer, komfort og holdbarhed. Den strategi har gjort Eilersen til en kendt og anerkendt mærkevare både nationalt og internationalt, og adskillige sofamodeller bærer prædikatet ”state of the art”. N. Eilersen A/S er en familievirksomhed, som i dag drives af 4. generation. At et møbel bærer Eilersen-navnet, er en garanti for excellent kvalitet, unik komfort og enestående holdbarhed.


Jens Juul Eilersen
Har siden midten af 60-erne båret designudviklingen hos N. Eilersen A/S. Jens Juul Eilersen har ingen teoretisk uddannelse – men til gengæld interesse og et fantastisk talent. Alle hans sofaer er skabt efter klassiske geometriske forhold som er garanti for balance og harmoni i såvel funktionalitet som udtryk. Jens Juul Eilersen har bl.a. formgivet en af Eilersens storsælgere, liggestolen model CONTROL, som med 30 år på markedet med rette kan kalde sig en klassiker. Jens Juul Eilersen har altid haft næse for det innovative og har opnået at få patenteret en række af sine nyskabende designs. Innovationen kommer også til udtryk i dag, hvor hans designs er udtryk for tiden og ikke for, at han nu er i 70-erne.
Forhandlere på møbelbasen
Forhandlere i postnumre 0-4999
Forhandlere i postnumre 5000-5999
Forhandlere i postnumre 6000-9999
 

Designet af Jens Juul Eilersen - vis profil

 
Producent kontaktinformationer
 
Adresse
Fabriksvej 2
5485  Skamby
Denmark
Telefon og fax
tlf: + 45 6485 1008
fax: + 45 6485 1057
Web
Webside: www.eilersen.eu
Mail: sales@eilersen.eu
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk