Søg på arkitekt

 
MØBLER - STUEN - HVILESTOLE - PP 225 • FLAGLINESTOLEN

PP 225 • FLAGLINESTOLEN
HANS J. WEGNER, 1950

I 2002 blev PP Møbler hædret med Bo Bedre’s Klassikerpris for at genoptage produktionen af denne hvilestol.

Med Flaglinestolen sender Wegner i 1950 en hilsen til de tidlige modernister som Le Corbusier, Mies van der Rohe og Marcel Breuer og viser, at også han behersker et design med stel i forkromede stålrør. Trods denne gestus er den stadig Wegner. Stolens flader udgøres af flettet flagline og det tilhørende langhårede fåreskind opbløder det industrielle ved stålet og indbyder til komfort.

Men historien bag dens design er også mere end en kunsthistorisk dialog. Wegner fik ideen til stolens sædeform på en ferie i Århus. Familien tilbragte mange dage ved stranden, og i sandet eksperimenterede Wegner med den helt rette sædeform til stolen. Anekdoten viser, at Wegner altid arbejder - men den viser også, at legen spiller en central rolle i hans arbejde.

Flaglinestolens sæde, ryg og armlæn er bundet op af tre stykker flagline på i alt 240 meter hvilket stiller meget høje krav til kvalitet og trækstyrke. PP Møbler og Århus Possementfabrik A/S har derfor i samarbejde udviklet et helt specielt produkt til fletning af stolen. Flaglinen er lavet af hør, der er flettet omkring en kerne af statisk indlæg med høj trækstyrke, hvilket gør at selv lange spænd ikke vil kunne give sig. Det tager håndværkeren omtrent 14 timer at forberede flaglinen og flette stolen.

Flaglinen fås i naturhør eller sort indfarvet naturhør.
 
Producent kontaktinformationer
 
Adresse
Vangebovej 52-54
2840  Holte
Telefon og fax
tlf: +45 4580 0058
fax: +45 4580 2427
Web
Webside: www.classic-fifty-sixty.dk
Mail: classic-fifty-sixty@mail.dk
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk