Søg på arkitekt

 
LEVERANDØRER - EILERSEN A/S - MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL SAVANNA


Andre produkter i samme system
LEVERANDØRER - EILERSEN A/S - MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL BLOCK
LEVERANDØRER - EILERSEN A/S - MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL GOTHAM
LEVERANDØRER - EILERSEN A/S - MØBLER - STUEN - SOFAER - MODEL GOTHAM

Model Savanna
Produktets beskrivelse
Savanna er som en tyk mand
– uden at være tung

En flyder fra Eilersen giver løfter om komfort. Kompromisløs komfort. Med afsæt i stærke, gennemtænkte linjer og en blød polstring, der omfavner kroppen. Men hvordan harmonerer og balancerer det med ønsket om en lethed i udtrykket?

Næste gang du køber en ny sofa, skal den så være tung og bastant? Let og luftig? Eller vil du gerne sidde med et ben i hver lejr og have det hele? Så skal du prøvesidde Savanna, hvor Jens Juul Eilersen støtter dig i ryggen med en topmave, uden at resten af sofaens krop har taget på.

Linjer, lethed og luksus smelter sammen
”Savanna er bygget op som en regulær ramme med regulære sædepuder. Umiddelbart lyder det stramt, og det var lige netop min intention” understreger Jens Juul Eilersen. ”Jeg ville skabe en sofa med en verden af udfoldelsesmuligheder og et design, som er så klassisk, at sofaens udtryk aldrig bliver umoderne. Stramme linjer er rart for øjnene, men sofaen skal jo altså også være rar at sidde, ligge eller flyde i. Kunsten var at optimere komforten uden at gå på kompromis med letheden.

Blød mave og plads til lange ben
Først polstrede jeg sædet med duntop. Herefter kom turen til ryggen, der er lige i enderne men på midten har en ”mave” – akkurat som en tyk mand med maven strammet godt ind bag sit bælte. Denne runding passer perfekt i ryggen, og endnu et plus til komforten giver chaiselongen og puderne. Sammenlignet med vores tidligere modulsofaer har chaiselongen fået 10 cm ekstra dybde, så fødderne ikke dingler udenfor, når du ser TV eller slapper af med en bog. Og kollektionen af dunpuder er udvidet med ekstra størrelser, så du kan bygge lige præcis den rede, som passer hjemme hos dig.”

Sofabyggeri til ethvert hjem
Mangfoldighed er absolut en af Savannas styrker. Alle siddeelementer er 100 cm dybe, og chaiselongen er helt oppe på 170 cm. I bredden varierer Savanna fleksibelt i små spring på 10 cm fra 100 til 220cm. Det giver, sammen med hjørneelementer, mulighed for at bygge din sofa eller sofagruppe inden for helt præcise mål, så den passer helt nøjagtigt til det rum og de møbler, den skal fungere sammen med. Elementerne fås både med og uden armlæn. Det betyder, at du kan udnytte Savannas stærke linjer og selvværd til at opnå den frihed, som fritstående sofaelementer giver. Savanna er – helt i tråd med sin klassiske lethed – hævet på Eilersens 12 cm høje stålben.


Nyd en Eilersen
Dit hjem skal være et sted, hvor du har det rart. Her omgiver du dig med ting, du selv har valgt. Fordi du har brug for dem, og fordi de tiltaler dig. Møblernes former, farver og finesser taler til dine sanser. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan sofaen løser sin opgave. Din sofa skal både være god at sidde i – og leve op til dine livsværdier og smag for æstetik. Vi kender alle følelsen af at være et sted, vi kan lide. Det er derfor vi siger: Nyd en Eilersen.


Yderligere info
Nils Juul Eilersen, N. Eilersen A/S, Fabriksvej 2, DK-5485 Skamby
M.: +45 24675712, T.: +45 64851008, F.: +45 64851057
nje@eilersen.eu - www.eilersen.eu
Baggrundsdata



N. Eilersen A/S

Blev grundlagt I 1895 og har givet navn og liv til mange klassikere. Grundlæggeren Niels Eilersen var den første i Danmark, der brugte damp til at forme træ, og innovation og tradition tegner stadig virksomheden. Siden 1930-erne har N. Eilersen A/S produceret møbler med fokus på høj kvalitet i materialer, komfort og holdbarhed. Den strategi har gjort Eilersen til en kendt og anerkendt mærkevare både nationalt og internationalt, og adskillige sofamodeller bærer prædikatet ”state of the art”. N. Eilersen A/S er en familievirksomhed, som i dag drives af 4. generation. At et møbel bærer Eilersen-navnet, er en garanti for excellent kvalitet, unik komfort og enestående holdbarhed.


Jens Juul Eilersen
Har siden midten af 60-erne båret designudviklingen hos N. Eilersen A/S. Jens Juul Eilersen har ingen teoretisk uddannelse – men til gengæld interesse og et fantastisk talent. Alle hans sofaer er skabt efter klassiske geometriske forhold som er garanti for balance og harmoni i såvel funktionalitet som udtryk. Jens Juul Eilersen har bl.a. formgivet en af Eilersens storsælgere, liggestolen model CONTROL, som med 30 år på markedet med rette kan kalde sig en klassiker. Jens Juul Eilersen har altid haft næse for det innovative og har opnået at få patenteret en række af sine nyskabende designs. Innovationen kommer også til udtryk i dag, hvor hans designs er udtryk for tiden og ikke for, at han nu er i 70-erne
Forhandlere på møbelbasen
Forhandlere i postnumre 0-4999
Forhandlere i postnumre 5000-5999
Forhandlere i postnumre 6000-9999
 

Designet af Jens Juul Eilersen - vis profil

 
Producent kontaktinformationer
 
Adresse
Fabriksvej 2
5485  Skamby
Denmark
Telefon og fax
tlf: + 45 6485 1008
fax: + 45 6485 1057
Web
Webside: www.eilersen.eu
Mail: sales@eilersen.eu
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk