Søg på arkitekt

 
Designere -

Cecilie Manz

Cecilie Manz

Alt kan lade sig gøre. Sådan lyder det fra den danske designer Cecilie Manz, der i 2004 blev hædret med Den Danske Designpris. På sin egen tegnestue søger designeren konstant at søge ind i funktionen og tænke konceptuelt under sin stræben efter holdbare materialer og sublim, håndværksmæssig finish. Hun søger at finde grundtanken med funktionen, for kun derved kan hun skabe det unikke.En bordplade og tre ben. Ingen skruer, ingen hængsler, ingen pynt. Det prisbelønnede bord Micado er helt rent i sit udtryk - og typisk for den unge, men allerede internationalt anerkendte Cecilie Manz’ design.

- Jeg lægger vægt på enkelhed og umiddelbarhed. Min arbejdsmetode er først at se helt åbent på begrebet, f.eks. ”bord”. Jeg gør mig umage med at komme til bunds i, hvilke funktioner, det skal leve op til. Så giver jeg idéerne fuld skrue i starten, men efterhånden som de tager form, minimerer jeg så meget som muligt, siger Cecilie Manz.

Den innovative stræben og sansen for detaljen går igen i Cecilie Manz' belysningsdesign til Lightyears. Som hun selv siger, skal nye produkter enten være innovative og nyskabende eller indeholde forbedringer for at være berettiget til opmærksomhed. Hun har derfor gjort sig umage med at udvikle en formgivning, der ikke stjæler billedet fra lyset, men sikrer, at funktionaliteten altid er i højsædet. Cecilie Manz' navneunivers er koncentreret om hendes forkærlighed for billedkunst og en navnemæssig hyldest til hendes personlige favoritter.

Cecilie Manz er datter af to keramikere, og er vokset op med respekten for håndværk. Hun holder af at arbejde i træ, og ville egentlig gerne have haft en snedkeruddannelse.

- I stedet har jeg udviklet et godt og inspirerende samarbejde med en, som laver mine prototyper. Det giver mig mulighed for at bruge kræfterne på noget andet, siger hun.

Selv om Micado på mange måder skiller sig ud fra klassikerne i dansk design, kan hun godt forestille sig, at de vil komme til at optræde side om side.

- Folk i dag er meget åbne for at kombinere nyt og gammelt. Jeg kan sagtens se Micado som jokeren i et nydeligt hjem - gerne sammen med en sort Børge Mogensen-sofa.

1992-1997
Danmarks Designskole / Institut for Industriel Design.
University of Art and Design Helsinki, Finland

1997
Ansat ved Professor Yrjö Wiherheimo’s Tegnestue, Finland

1998
Egen tegnestue i København

1999
Deltager ved ‘The 1999 Summer Workshop’ af Robert Wilson på The Watermill Centre, NY, USA

2000
Klaessons Design Team Prize, Sverige, Bo Bedres Design Pris
Design assistent for Robert Wilson på udstillingerne : ‘Anna Did Not Come Home That Night’ / Det Danske Kunstindustrimuseum
og ‘A House for Edwin Denby’ / Wanås Utställningarna, Sverige

2001
"The Third Design For Architecture Symposium" / Alvar Aalto Academy, Finland

2002
Nomineret til Den Danske Design Pris 2002 med Stigen ‘Hochacht’
‘Living in Motion’ / Vitra Design Museum Basel

2003
Inga og Ejvind Kold Christensens Fond’s Hæderspris.
Vinder af konkurrencen ‘Et møbel til en kendt dansker’
Medlem af Kunstnersamfundet

2004
Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat
‘Northern Lights’ / MDS-G Issey Miyake Gallery, Tokyo, Japan

Den Danske Designpris for bordet Micado
 
 
 
 
Produkter
Brug rum-menuen til venstre for at se produkter designet af Cecilie Manz.
MICADO MONDRIAN CARAVAGGIO
til designeroversigt...
tilbage
Vis antal produkter 
 
1 2 3 4 5 
 

DESIGNERE - CECILIE MANZ - BELYSNING - BELYSNING - BORDLAMPER - MONDRIAN T
DESIGNERE - CECILIE MANZ - BELYSNING - BELYSNING - GULVLAMPER - MONDRIAN F
DESIGNERE - CECILIE MANZ - BELYSNING - BELYSNING - PENDLER - CARAVAGGIO P1 B
DESIGNERE - CECILIE MANZ - BELYSNING - BELYSNING - PENDLER - CARAVAGGIO P2B
DESIGNERE - CECILIE MANZ - BELYSNING - BELYSNING - PENDLER - CARAVAGGIO P2W
DESIGNERE - CECILIE MANZ - BELYSNING - BELYSNING - PENDLER - CARAVAGGIO P1 W

 
1 2 3 4 5 
 

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk